23948sdkhjf

Nordjyder kom svært fra land i første kvartal

Den nordjyske producent af trådløs teknologi RTX har haft en hård start på det nye regnskabsår.

Omsætningen i første kvartal løb op i 82 millioner kroner mod 208 millioner kroner i samme periode året forinden. Selvom der er tale om en markant tilbagegang, kommer tallet dog ikke bag på administrerende direktør, Peter Røpke.

- I løbet af 1. kvartal mærkede RTX konsekvenserne af høje produktlagre hos vores kunder, hvilket har ført til lav ordreindgang og omsætning. Dette er som forventet og i tråd med det, som vi kommunikerede i vores årsrapport i november 2023, udtaler direktøren i en selskabsmeddelelse.

RTX A/S
Regnskabsår Q1 2023/2024 Q1 2022/2023
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 81,9 207,5
Bruttofortjeneste 31,9 101,5
Resultat af primær drift -41,2 32,3
Resultat før skat -44,4 22,5
Balancestatus 470,0 556,8
Kilde: RTX

Den store diskrepans mellem første kvartal i dette versus sidste regnskabsår hænger desuden også sammen med, at begyndelsen på 2022/2023-regnskabsåret markerede en tid med forbedring af forsyningskæderne, hvorfor RTX i den periode hentede en ekstraordinær høj omsætning.

"Omsætningen i 1. kvartal 2022/23 var exceptionelt høj, da komponenter i store volumener blev tilgængelige og vi igen kunne levere produkter," lyder det i selskabsmeddelelsen, hvor det ligeledes bliver påpeget, at den lavere Q1-omsætning hænger sammen med en stærk afslutning på seneste regnskabsår.

Vigtig strategisk milepæl

Peter Røpke hæfter sig desuden ved, at RTX i første kvartal har indgået en vigtig aftale på healthcare-området, der kan sikre omsætningsvækst i det lange løb.

- I 1. kvartal nåede RTX en væsentlig strategisk milepæl med indgåelsen af en strategisk samarbejdsaftale, som kan understøtte betydelig vækst i Healthcare segmentet på 100-200 procent i 2025-26, udtaler Peter Røpke i meddelelsen, hvor han dog ikke kommer ind på, hvem aftalen er indgået med.

Nedjusterer ikke

Eftersom den lave forholdsvis lave omsætning i første kvartal ikke kommer som nogen overraskelse for RTX, kommer de af den grund heller ikke til at nedjustere forventningerne.

Her holder de således fast i forventningerne, der blev kommunikeret ud ved sidste regnskabs offentliggørelse.

De lyder på en omsætning på 580-630 millioner kroner og et driftsresultat på 5-20 millioner kroner.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125