23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Teknologi-kæmpe vender minus til plus

RTX vokser både både top og bund - og forventer yderligere fremgang

Et enkelt år med røde tal var rigeligt for RTX.

Den nordjyske teknologivirksomhed har netop offentliggjort regnskab for 2024/2025, og det har budt på omsætningsfremgang til 547 millioner kroner og en bundlinje på 10,5 millioner kroner mod -30,7 året før.

CEO Henrik Mørck Mogensen ser resultatet som et pejlemærke for den fremtidige vækst i RTX:

- RTX står ved begyndelsen af en ny vækstfase, hvor vi går fra at være en stabil teknologipartner til en skalerbar systemleverandør. Med innovation, stærke partnerskaber og effektiv eksekvering vil vi levere stabil, profitabel vækst og stigende marginer frem mod 2030, udtaler Henrik Mørck Mogensen.

RTX A/S
Regnskabsår 2024/2025 2023/2024
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 547,1 498,3
Bruttofortjeneste 273,8 232,9
EBITDA 35,5 3,1
Resultat af primær drift 8,7 -34,1
Resultat før skat 14,0 -38,3
Årets resultat 10,5 -30,7
Balancestatus 490,5 491,3
Egenkapital 333,7 323,4
Antal ansatte 301 291
Kilde: RTX

Børsnoterede RTX, der har hjemme i Nørresundby, leverer en række forskellige løsninger inden for trådløs kommunikation. Det indebærer blandt andet IP-telefoni og headset-løsninger til kontor og detailhandel. Dertil leverer virksomheden overvågnings- og kommunikationsløsninger til healthcare-segmentet.

Tidligere på året kom kapitalfonden Polaris med om bord som en investor med 7 procent af aktierne. Desuden er ATP blandt de store investorer i virksomheden.

Ny direktør

Sidste års regnskab, der endte med røde tal, var det første gang i en lang årrække, at der ikke blev tjent penge.

I sine otte foregående år havde den tidligere direktør, Peter Røpke, leveret et samlet overskud på over 300 millioner kroner. Han tiltrådte efter sin afsked hos Weibel Scientific, men kaldte underskuddet i sit sidste regnskab for "elendig timing".

I marts tiltrådte Henrik Mørck Mogensen som ny direktør, og han har dermed været med i cirka halvdelen af det nye regnskabsår, der lukkede ved udgangen af september.

Bredt fundament

De flotte tal betyder, at RTX i forbindelse med årsrapporten også kan offentliggøre udsigt til yderligere fremgang i det kommende år.

Således lyder forventningerne for 2025/2026 på en omsætning på 575-625 millioner kroner og EBITDA på 35-65 millioner kroner.

Det sker blandt andet, fordi RTX har et stærkt fundament på forskellige forretningsområder i både privat og offentligt regi.

Det var også en af de primære pointer fra CEO Henrik Mørck Mogensen, da han tidligere på året gav sit blik på RTX og hans nye rolle. Her lød det blandt andet, at healthcare-segmentet, der udbyder kommunikation til sundhedsvæsenet, ville være en vækstmotor, mens den oprindelige kerneforretning i detailhandel- og kontorkommunikation fortsat forventes at holde dampen oppe.

Electronic Supply arbejde på at få en uddybende kommentar fra Henrik Mørck Mogensen.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|instance-web02