23948sdkhjf

Første underskud: Direktør siger farvel efter "otte fantastiske år"

Salget svigter og får RTX i rødt efter 14 regnskaber i plus

Første minus i 14 år. Det er realiteten for RTX.

2023/2024 endte med et samlet bundlinjetab på 30,7 millioner kroner i det, der blev CEO Peter Røpkes sidste regnskab for den nordjyske producent af kommunikationsudstyr.

- Året blev ikke som forventet, da kunderne fortsatte med at have store lagre i et marked præget af usikkerhed og manglende synlighed. Ikke desto mindre oplevede vi en positiv udvikling i omsætningen kvartal efter kvartal, og bruttomarginen forblev stabil trods lavere salg takket være omkostningskontrol og prisstigninger, udtaler Peter Røpke i en selskabsmeddelelse.

RTX havde allerede tidligere på året nedjusteret forventningerne til regnskabsåret, der lukkede ved udgangen af september, så derfor kommer tallene ikke som nogen overraskelse for hverken direktion eller investorer.

I selskabsmeddelelsen lyder det videre, at den svigtende efterspørgsel særligt har været i enterprise- og pro audio-forretningen, der leverer henholdsvis IP-telefoni-produkter og headsets og mikrofoner til blandt andet møder.

RTX A/S
Regnskabsår 2023/2024 2022/2023
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 498,3 782,8
Bruttofortjeneste 232,9 358,4
Resultat af primær drift -34,1 67,9
Resultat før skat -38,3 59,2
Årets resultat -30,7 46,7
Balancestatus 491,3 578,1
Egenkapital 323,4 377,1
Antal ansatte 291 299
Kilde: RTX

Svært at læse markedet

I meddelelsen lyder det videre, at RTX fortsat ser høje lagerbeholdninger hos kunderne, ligesom det generelt er sværere end hidtil at forudse markedets udvikling.

Det manglende udsyn kommer til udtryk i forventningerne til 2024/2025, lyder det i meddelelsen.

Her forventer man en omsætning på 490-520 millioner og et driftsresultat på -35 til -15 millioner kroner.

Fra marts er det Henrik Mørck Mogensen, der skal stå i spidsen for den opgave, og indtil da vil bestyrelsen sammen med den øvrige direktion varetage direktøropgaverne. Peter Røpke stopper i virksomheden ved udgangen af indeværende måned efter "otte fantastiske år".

- Det har været en fornøjelse at arbejde med så mange dedikerede og talentfulde mennesker i hele organisationen, udtaler den afgående direktør.

I de foregående syv regnskabsår, hvor Peter Røpke har siddet i direktørstolen, har RTX leveret overskud efter overskud og samlet tjent over 300 millioner kroner efter skat.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.147