23948sdkhjf

Stærkt stålmarked presser prisen

Selvom indkøbschefindekset for de forskellige markeder faldt i august, så har mange stålværker allerede fyldt ordrebøgerne for fjerde kvartal. Dette betyder lange leveringstider fra værkerne og stigende priser.
Da stålværkerne står med fyldte ordrebøger er der ingen indikationer, der tyder på at priserne vil falde i løbet af fjerde kvartal. Tværtimod.

Efterspørgselen på stål er fortsat god og lagerniveauerne er endnu ikke for høje hos de store europæiske distributører. For at sikre leveringssikkerheden til kunderne er man nødt til at acceptere prisstigninger fra stålproducenterne. Prisstigninger som senere skal føres videre til fremstillingsindustrien.

Samtidig hævder flere Vesteuropæiske distributører, at stigningerne ikke bliver så høje som værkerne har tænkt sig.

Prisudviklingen
På koldtvalsede finplader er basispriserne steget med 21 pct. de seneste 12 måneder. På varmtgalvaniserede finplader er basispriserne steget med 30 pct. På elgalvaniseret er stigningen 23 pct. i takt med at formaterialet koldtvalset stål og prisen på Zink er klatret opad.

Basisprisen på rustfri plade 304 austenitisk er steget med op mod 50 pct. på visse markeder. Til dette kommer meget kraftige forhøjelser af legeringstillægget, drevet af nikkelprisen.

Hvem skulle have troet, at armering skulle stige med 100 pct. i Tyskland og mellem 52-94 pct. i det øvrige EU på 12 måneder eller at bjælkepriserne skulle stige med næsten 45 pct.?

Læs hele stålkommentaren på Tibnors hjemmside . Den bliver lagt ud inden for få dage.

Kilde: Tibnor

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062