23948sdkhjf

Nvidia laver kæmpe-rekord ovenpå stor AI-efterspørgsel

Chipgiganten Nvidia fortsætter i vækstsporet i kølvandet på den massive efterspørgsel på kunstig intelligens.

De gik 126 procent frem til en omsætning på knap 70 milliarder dollars - svarende til 419 milliarder kroner - regnskabsåret, der lukkede i udgangen af januar. Ligeledes voksede bundlinjen fra 4,4 milliarder dollars til 29,8 milliarder dollars.

Og stifter og CEO i Nvidia, Jensen Huang, tror på, at udviklingen kommer til at fortsætte.

- Accelereret databehandling og generativ AI er nået til et vendepunkt. Efterspørgslen vokser verden over hos virksomheder, industrier og nationer, udtaler direktøren i en pressemeddelelse fra Nvidia.

Nvidia Corporation
Regnskabsår 2023/2024 2022/2023
Valuta mia. $ mia. $
Nettoomsætning 60,9 27,0
Bruttofortjeneste 16,8 3,8
Resultat af primær drift 33,0 4,2
Resultat før skat 14,1 1,3
Årets resultat 29,8 4,4
Kilde: Nvidia

Nvidia har i løbet af de seneste år oplevet stor succes, fordi virksomhedens chips er essentielle for den kunstige intelligens, der får en større og større rolle i samfundet.

Og det er da også Nvidias AI-platform, som Jensen Huang både tilskriver det seneste års succes og vækstpotentialet fremover.

- Nvidia RTX (platform til AI-teknologi, red.), som blev introduceret for seks år siden, er nu en massiv PC-platform for generativ AI, som bruges af 100 millioner gamere og skabere. Det kommende år vil byde på nye produktcykler med ekstraordinære innovationer, der vil skubbe industrien fremad, lyder det fra Jensen Huang.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156