23948sdkhjf

Nyt mål: Vil omsætte for 1 milliard

Senest i 2027 vil Shape Robotics omsætte for 1 milliard kroner.

Så klar er målsætningen fra Herlev-virksomheden i en ny selskabsmeddelelse, der kommer i kølvandet på offentliggørelsen af virksomhedens foreløbige 2023-regnskabstal.

Her landede Shape Robotics en omsætning på 171 millioner kroner - en fremgang på 96 procent fra året før - og et EBITDA på 16,1 millioner kroner svarende til en fremgang på 213 procent. Og det får altså nu virksomheden til at regne mere end en femdobling i løbet af de kommende tre-fire år.

- I løbet af vores relativt korte eksistens har vi oplevet en betydelig vækst takket være en enorm global efterspørgsel efter vores produkter og services. Vores team og ledelse har nøje gennemført vores hidtidige vækststrategi med præcision. Vi går nu ind i det kommende tre- til fire-årige kapitel med vækstmål, hvor nye produkter fra vores forsknings- og udviklingsafdeling og nye markeder vil styrke vores position som en international edtech-leverandør, udtaler CEO André Fehrn i selskabsmeddelelsen.

Shape Robotics har i de tidlige år hovedsageligt gjort sig på det rumænske marked, men har senest åbner forretninger i Moldova og Polen.

I løbet af den kommende strategiperiode er det planen først at vinde markedsandele i Bulgarien, Spanien, UAE og Saudi Arabien, mens også USA, Indien og Kina er i kikkerten sidst i perioden.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079