23948sdkhjf

Mekoprint opkøber endnu en konkurrent

Mekoprint har igen været på opkøb.

Denne gang har nordjyderne købt virksomheden Metalwo, der holder til lidt uden for Århus.

Metalwo specialiserer sig i at udvikle og producere betjeningsløsninger og frontpaneler, og ifølge de to parter er overtagelsen et resultat af flere års dialog mellem Mekoprint og Metalwos ejer og CEO, Nikolaj Berg.

- Opkøbet af Metalwo betyder, at vi kommer til at stå endnu stærkere på markedet, og det har stor betydning i en periode, hvor der også sker en konsolidering internationalt i branchen. Samtidigt oplever vi i øjeblikket en afmatning på markederne, så nu benytter vi anledningen til at styrke både vores teknologiske bredde, kompetencer og kundegrundlag til den videre udvikling, udtaler CEO fra Mekoprint, Anders Kold, i en pressemeddelelse.

Netop konsolideringen i branchen har Mekoprint også selv bidraget til, idet de i fjor overtog Seritronic, der sidenhen har skiftet navn til Mekoprint Seritronic. Det var også en faktor, der spillede ind i salget til Mekoprint, lyder det fra Nicolaj Berg fra Metalwo.

- Vi oplever stigende markedsbehov for at være udviklingspartner fra produktidé til lancering og skalering som vi meget bedre kan indfri ved at være en del af en større virksomhed. Efter Mekoprints overtagelse af Seritronic sidste år opstod der en helt særlig mulighed for at samle vores styrker til glæde for både Metalwos og Mekoprints kunder. Jeg er samtidig meget tilfreds med, at produktionen fortsætter i Danmark, udtaler Nicolaj Berg.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079