23948sdkhjf

Spændende CFU-konference om forsvarsindustri

Mindre og mellemstore virksomheder, der gerne vil levere til forsvarsindustrien, får 1. nov. en enestående mulighed for at høre bl.a. forsvarsminister Søren Gade, USA’s ambassadør, James P. Cain, og nu også den svenske ambassadør Lars Grundberg, der alle vil fortælle om mulighederne for forsvarsleverancer.
Den svenske ambassadør har nu også meldt sig som indlægsholder ved den spændende konference, som afholdes onsdag den 1. november hos Unimerco i Sunds.

Center for Underleverandører (CFU) står bag konferencen. Og herfra udtaler direktør Peter Aarø Rasmussen:

- Danmark har en stor og kompetent forsvarsindustri, som hovedsagelig findes blandt de store virksomheder. På konferencen sætter vi fokus på de muligheder små og mellemstore virksomheder (SMV’er) har for at blive leverandører til forsvarsindustrien. Mulighederne er store, men det kræver, at man sætter sig ind i markedet og forstår at bruge sine netværk - og det er hele formålet med konferencen.

CFU arbejder med at skaffe viden om de krav og kompetencer, forsvars-industrien stiller til virksomheder, der ønsker at blive forsvarsleverandører eller underleverandører til forsvarsleverandører. CFU har bl.a. etableret netværket CENSEC, hvor indtil videre 25 virksomheder er gået sammen i netværket, som CFU fungerer som sekretariat for.

På konferencen fortæller blandt andre forsvarsminister Søren Gade (V) om de investeringer, det danske forsvar står over for, og hvad investeringerne betyder for danske virksomheders muligheder.

Emnet bliver fulgt op af USA’s ambassadør i Danmark, James P. Cain, der orienterer om danske virksomheders muligheder på det amerikanske forsvarsområde. Der kommer nu også indlæg fra den svenske ambassadør i Danmark, Lars Grundberg.

Endvidere er der indlæg af bl.a. Kontreadmiral Finn Hansen CH – FMT, CTO Professor Ole Mørk Lauridsen, Terma A/S, Konsulent Sonja Siegismund, Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Det er endnu muligt at tilmelde sig
- Der er allerede nu over 100 tilmeldte til konferencen – men der er også rigtig god plads i Unimercos konferencecenter, hvorfor der endnu er mulighed at tilmelde sig, udtaler direktør Peter Aarø Rasmussen.

Se program og tilmeld dig på CFU’s hjemmeside

For yderligere information kontakt projektleder Anton Villadsen på tlf. 9629 6367.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062