23948sdkhjf

GN taber omsætning

GN melder om stor omsætningsnedgang på selskabets fortsættende aktiviteter, mens frasalget af høreapparater og audiologisk diagnoseudstyr ventes at give penge i kassen. Koncernen afventer endelig godkendelse fra konkurrencemyndighederne.
GN kommer i årets tredje kvartal ud med et negativt resultat på 100 mio. kr., belastet af nedskrivninger i forbindelse med CC&O headsets ”Try’n’Buy”-kampagner i Hello Direct og nedskrivninger på lagre og færdigvarer inden for Mobile headset samt af de fortsat øgede investeringer i produktudvikling, salg og markedsføring.

Det samlede resultat før skat faldt fra 204 mio. kr. til 54 mio. kr. Omsæt-ningen faldt til 1.513 mio. kr. fra 1.845 mio. kr. i tredje kvartal 2005.

GN har som meddelt den 2. oktober solgt aktiviteterne inden for høre-apparater og audiologisk diagnoseudstyr til Phonak Holding AG for en samlet kontantpris på 15,5 mia. kr. på nettogældfri basis.

Gennemførelsen af handlen afventer godkendelse fra konkurrencemyndighederne samt Phonaks efterfølgende aktieemission.

GN fastholder sine forventninger til fremtiden som udmeldt den 2. oktober, som dog er afhængig af udviklingen i konjunkturerne og de finansielle markeder, den teknologiske udvikling, ændringer i love og regler på GN’s markeder, udviklingen i efterspørgslen efter GN’s produkter, konkurrenceforhold, manglende komponenter til produktionen og integration af tilkøbte virksomheder.

Kilde: Delårsrapport 3/2006 Købehavns Fondsbørs http://www.cse.dk

Læs mere om: GN
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097