23948sdkhjf

Dansker skal sælge SAP til SMV’er

Tyske SAP, der er verdens største ERP-leverandør, sætter nu en dansker i chefstolen med ansvar for salget til små og mellemstore virksomheder. Han skal føre SAP ind på et marked, hvor softwaren ikke før har vundet stort indpas.
Danskeren Niels Theilmann-Møller får ansvaret for SAP's globale strategi vedrørende salget til små og mellemstore virksomheder. Det skriver Computerworld i dag.

SAP har ikke traditionelt været en stærk spiller inden for de små og mellemstore virksomheder, men i de senere år er der blevet satset hårdt på dette område. Og det skal Niels Theilmann-Møller nu hjælpe softwarefirmaet videre med.

Niels Theilmann-Møller har erfaring med salg til de mindre og mellemstore virksomheder gennem partnere.

Han kommer senest fra en stilling hos Microsoft, hvor han havde ansvaret for salget af Microsoft Business Solutions til større virksomhedskunder i hele EMEA-regionen.

Der forinden var han regional direktør for salget til mindre og mellemstore virksomheder i Øst- og Centraleuropa.

Læs mere om: SAP
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078