Ultrakapacitorer på 125 Volt
Ultrakapacitorer begynder at vinde ind i store elektriske systemer. Amerikanske Maxwell Techonologies har udviklet et ultrakapacitor-modul på 125 Volt, der er specielt velegnet til eksempelvis hybrudusser, lastbiler og eltog.
Ultrakapacitoren fra Maxwell Techonologies er på 125 Volt og fungerer som et batteri – det skal benyttes til at lagre bremseenergi.
Kapacitoren benytter i modsætning til batteriets kemiske lager et elektrisk spændingsfelt, som det er muligt at op- og aflade ekstremt hurtigt.
Ifølge Maxwell Technologies kan den nyudviklede ultrakapacitor op- og aflades en million gange, hvilket svarer til ca. 15 års drift.