Aalborg får sølvmedalje i effektelektronik
EPSMA, europæisk brancheforening for strømforsyninger, har kåret de bedste universiteter i Europa inden for effektelektronik. Aalborg Universitet kom på en fornem andenplads.
I Europa er der ca. 30 forskningsgrupper, der arbejder med effektelektronik, og hvem der er den bedste på sit felt er blevet afgjort af medlemmer i EPSMA (European Power Supply Manufacturers Association).
EPSMA blev stiftet i 1995 og har i dag 30 medlemsvirksomheder i 13 lande, og det er blandt de mere end 8.000 ansatte, undersøgelsen er foretaget.
Resultatet blev ETH i Zürich, Schweiz på en førsteplads, Aalborg Universitet på en andenplads og dernæst følger Aachen i Tyskland, Delft i Hollanf og på en delt femteplads Madrid, Spanien og Nottingham, England.
Uden for Europa bliver Virginia Tech og University of Wisconsin i USA fremhævet af EPSMA.
Kilde: EPSMA http://www.epsma.org