23948sdkhjf

Opkøbt af japansk gigant: Her er gevinsterne for mindre dansk virksomhed

Nordisk Røntgen Teknik blev købt af den japanske kolos Canon i 2022. Den administrerende direktør ser det som tydelig blåstempling

Det er halvandet år siden, at Mogens Ravn solgte Nordisk Røntgen Teknik til den japanske kæmpekoncern Canon. En virksomhed, som han har ejet og stået i spidsen for siden årtusindeskiftet.

Skulle Aarhusvirksomheden med 40 ansatte fortsat vokse, var det nødvendigt med større muskler, lyder det fra Mogens Ravn over for Electronic Supplys søstermedie MedTechNews.

- Nordisk Røntgen Teknik vil udvikle sig klart hurtigere i de kommende år, end vi kunne have gjort alene, siger han.

Udover et forbedret økonomisk resultat, er det en af gevinsterne som den nye konstellation kaster af sig.

Om Canon:

  • Producerer kameraer og billeddiagnostisk udstyr.
  • Hovedkvarter i den japanske hovedstad Tokyo.
  • Knap 200.000 ansatte i hele koncernen, som omsatte for 30 mia. dollars i 2022.
  • I Canon Medical Systems Corporation er der ansat 11.000.

Kilde: Canon

Venner siden 2006

Det er ikke tilfældigt, at Canon blev køberen. For selvom, at der er knap 5.000 gange flere ansatte i den japanske billedgigant, har Canon været en væsentligt samarbejdspartner for Nordisk Røntgen Teknik i snart 20 år.

- Vi har samarbejdet siden 2006, så vi har kendt Canon i en årrække allerede, siger Mogens Ravn.

Idéen om at blive en del af en global aktør dukkede op for nogle år siden.

- Vi kunne nå ud til større dele af markedet, hvis vi kunne blive en del af de globale aktører. Nordisk Røntgen Teknik bruger nemlig nøglekomponenter fra Canon i virksomhedens systemer, påpeger han. 

På den måde passer produkterne fra Aarhus godt ind i Canons portefølje, mener den adm. direktør.

- Canon kan bruge den teknologi og udviklingskompentence, vi har, til at bidrage til deres produktudvikling på vores specifikke felt i de kommende år, siger han.

Mogens Ravn har været i Japan to gange siden hans virksomhed blev opkøbt.

- Det er en imponerende virksomhed, som vi kan tage ved lære af.

Det er blandt andet til udvikling, produktion og indkøb, at Canon kan bidrage til, at Nordisk Røntgen Teknik gør tingene hurtigere og smartere, lyder det.

Nyt rygmærke

Nordisk Røntgen Teknik eksporterer 95 procent af deres systemer, og det kan være svært for et lille dansk firma at blive valgt fremfor en stor global aktør.

Selvom det er det samme udstyr som Aarhusvirksomheden producerer, efter at Canon blev ejer, er det en klar fordel, at Nordisk Røntgen Teknik har en af verdens største koncerner i ryggen.

Mogens Ravn opstiller et eksempel:

For eksempel hvis et stort hospital skal have et røntgensystem med service og reservedele i 15 år. Systemet kan de finde hos en mindre virksomhed fra Aarhus i Danmark .

- Det kan skabe en vis usikkerhed, siger Mogens Ravn.

- Nu ved de, at Canon står bag, og det skaber større tryghed for kunderne.

NRT - NORDISK RØNTGEN TEKNIK A/S
Regnskabsår 2023 2022 (1/7 - 31/12) 2021/2022
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 29,8 10,7 20,4
Resultat af primær drift -0,3 -4,1 -5,2
Resultat før skat -3,0 -4,3 -6,3
Årets resultat -2,2 -3,2 -4,7
Balancestatus 88,4 74,4 74,4
Egenkapital -3,0 -0,8 2,4
Antal ansatte 38 36 34
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047