23948sdkhjf

Dansk elektronikdistributør er kommet på franske hænder

Brøndby-virksomheden Cabcon er blevet solgt til fransk stor-distributør

Den danske elektronikdistributør Cabcon er kommet på franske hænder.

Cabcon, der har lokaliteter i Danmark, Sverige, Norge og Hong Kong, er blevet købt af den fransk-britiske elektronikdistributør Milexia, meddeler parterne i en pressemeddelelse.

- Vi er nu klar til at løfte Cabcongroup til det næste niveau, og vi ser en fremragende synergi i at blive en del af Milexia, udtaler CEO i Cabcon Group, Brian Dehlsen, i pressemeddelelsen.

Den kommende vækst skal blandt andet ske mod nord og øst, hvor Cabcon i den kommende tid agter at etablere sig i Finland og Polen.

Hos Milexia, der er blandt Europas største elektronikkomponentdistributører, er man også glad for at gøre forretningen større med opkøbet.

- Ved at slå os sammen med Cabcongroup udvider vi Milexias europæiske fodaftryk og er i stand til i højere grad at imødekomme forventningerne hos vores kunder og leverandører i hele den nordiske region, udtaler Milexias CEO, Xavier Gaillard.

Cabcon har eksisteret siden 2003. Virksomheden holder til i Brøndby og er leverandør i passive elektromekaniske komponenter og kabelløsninger.

Milexia er stiftet i 1971 og er leverandør af elektroniske komponenter og forskellig instrumentteknologi. Virksomheden har sine to primære lokationer i Frankrig og England og er desuden til stede i Italien, Spanien og Tyskland.

Parterne har ikke oplyst købsprisen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109