23948sdkhjf

BMW tester menneskelige robotter på USA-fabrik

BMW tester for første gang menneskelignende robotter i produktionen af biler

BMW og den amerikanske virksomhed Figure.ai tester netop nu brugen af en menneskelignende robot i bilproduktionen.

Det sker på fabrikken i Spartanburg, South Carolina, rapporterer flere internationale medier. 

Robotten er styret af kunstig intelligens og opererer autonomt baseret på neurale netværk. Dette gør det muligt at håndtere forskellige objekter ved at omdanne kamerapixels til robotaktioner.

I en video offentliggjort af Figure.ai på Youtube ses robotten håndtere metalplader i monteringen af bilerne, men på sigt er det tanken, at robotterne skal udføre flere, monotone opgaver på fabrikken.

Robotter er i stand til at udføre en bred vifte af produktionsopgaver, herunder håndtering af metalplader, arbejde i karosserifabrikken og overvåge lageret.

Robot er 1,6 meter høj, vejer 60 kg og har en en nyttelast 20 kg. Den kan køre i fem timer på en opladning.

Figure meddelte under implementeringen i januar, at robotterne vil gennemgå træning i 12-24 måneder.

 Efter denne træningsperiode vil robotterne blive integreret i produktionen med de præcise færdigheder, der kræves for hver opgave, skriver Interesting Engineering.

Også Mercedes arbejder med AI-styrede robotter. 

Her er det Apptronik’s Apollo robot, der skal udføre simple opgaver som at hente og bringe objekter, hvilket skal lette den fysiske arbejdsbyrde for medarbejderne på fabrikkerne.

Se video af robotten fra Fugure.ai:

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081