23948sdkhjf

Komponenter er fortsat en mangelvare inden for vindmølleindustrien

Underleverandører til vindmølleproducenterne er i fuld gang med at opbygge mere kapacitet. Alligevel vurderer vindmølleeksperter i en ny rapport, at balancen mellem udbud og efterspørgsel først udlignes i 2010.
Der vil fortsat være en kamp for at få fat i nøglekomponenter til vindmølleproduktion. En ulighed, der vil vare frem til år 2010, vurderer vindmølleeksperter fra BTM Consult i en ny rapport. Det skriver dagbladet Børsen i dag.

Det er fortrinsvis gear, lejer samt en række sænksmedede produkter, der er den største mangelvare.

Birger T. Madsen har sammen med partner Peter Krogsgaard udarbejdet den omtalte rapport. De vurderer heri, at mere kapacitet på at fremstille elektriske generatorer og vinger kan opbygges på et halvt års tid, mens en ny gearproduktion tager op til to et halvt år at få i gang.

Situationen er nu den, at det er vindmølleindustrien selv, der bestemmer udviklingen og væksten efter deres egen evne til at levere – hvor det tidligere har været efterspørgslen og politiske beslutninger, der har præget udviklingen inden for denne industri. Det påpeger Birger T. Madsen over for avisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11