23948sdkhjf

Vi tog temperaturen: Hvordan er stemningen i branchen?

Humøret var højt til det, flere omtalte som Danmarks største fætter-kusine-fest.

Ikke desto mindre har elektronikbranchen gennem nogen tid oplevet en vis stilstand og i visse tilfælde endda en tilbagegang.

Blandt andet har der også for nyligt dukket et ikke-uanseeligt antal konkurser op.

Men hvordan synes aktørerne selv, det ser ud? Vi spurgte en række virksomheder i branchen på årets elektronikmesse, E-24.

Jimi Klitholm Sandgreen, managing director, Kitron Danmark

- Jeg føler faktisk, at alle er positive og optimistiske. Men kigger man på tallene, så har der ikke har været nogen voldsom vækst de seneste 20 år. Så hvor skal man finde den?

Bo Eilskov Knudsen, CEO, HP Elektronik-montage

- Jeg synes, stemningen er god. Der er nogle positive tendenser, og det virker til, at stilstanden er ved at gå over. Nogle mærker det nok stadig lidt, men det virker til at gå opad for flere.

Christian Thers, business development manager, SMT-Renting

- Jeg kan nok mest snakke på vores vegne, men vi har mange nye på vej ind og mange sager i pipeline. Det er klart, at der er nogle, som holder lidt på pengene, men der tror jeg også, at det er godt for os, at de kan leje SMT-udstyret i stedet for at lave en stor investering, siger business development manager hos SMT-Renting, Christian Thers.

Tina Pedersen, managin director, Icape Denmark

- Stemningen er presset. Alle går og venter på det opsving, der ikke vil komme. Det kan vi godt mærke, og det kan alle, siger Tina Pedersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079