23948sdkhjf

EOT bliver del af stor Herning-messe

Arrangørerne vil bruge tiden på at udvikle de fremtidige udgaver af EOT, og derfor tager messen næste år en "mellemlanding" på en anden industrimesse.

EOT - Electronics of Tomorrow - kommer næste år til at være en del af den store HI-messe i Herning.

Det oplyser Messecenter Herning i en pressemeddelelse.

Tanken bag at afholde EOT som en del af en anden messe er, at man således kan bruge kræfterne på at udvikle den næste udgave, der finder sted i 2027.

- Ambitionerne for fremtidens EOT er tårnhøje, og derfor har vi valgt at bruge tiden på at udvikle formatet frem mod 2027 og i mellemtiden lave en form for mellemlanding under HI-messen i 2025, hvor EOT vil indgå som en selvstændig messe. Dette giver os en unik mulighed for allerede i 2025 at prøve nogle af de elementer af, som vi gerne vil have med på EOT i 2027, udtaler projektleder i MCH, Christina Rosenlund.

Hun siger desuden, at elektronikbranchen langt fra er fremmed territorie for HI-messen.

- Elektronikbranchen har før været en del af HI-messen, så den passer rigtig fint ind, men vi ser et kæmpe potentiale i elektronik og teknologi på den lange bane i forhold til at løse nogle af de helt store samfundsudfordringer - og derfor skal EOT også fremadrettet være sit eget selvstændige arrangement.

HI-messen - og dermed og EOT - løber af stablen om knap et år, 30. september til 2. oktober 2025.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062