23948sdkhjf

Trukket i retten af gigant: - Vi er meget skråsikre

Norsk-dansk virksomhed bliver igen beskyldt for at kopiere Schneider Electric. Direktøren mener dog, de har en god sag

Schneider Electric hiver nok en gang SG Armaturen i retten.

Det har de også tidligere gjort i en sag vedrørende SG Armaturens SG Install-serie, der ifølge Schneider Electric krænkede virksomhedens ophavsret vedrørende LK Fuga-serien af afbrydere.

Den sag er blevet anket og skal endeligt afgøres i Sø- og Handelsretten, men retsdatoen er endnu ikke fastlagt.

Men nu har Schneider Electric udset sig SG Armaturens +S-serie af kontakter, som, de mener, ligeledes krænker ophavsretten. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

- Schneider Electric er fuldt engageret i at beskytte sine immaterielle rettigheder og markedsrettigheder, og vi arbejder sammen med vores juridiske repræsentanter om at gennemgå, hvordan vi bedst kan beskytte LK FUGA-enhedens omdømme, unikhed og innovation. Vi ser frem til rettens fulde overvejelse og fortsatte anerkendelse af Schneider Electrics intellektuelle ejendomsret og markedsrettigheder, udtaler CEO hos Schneider Electric Danmark, Thomas Träger.

Har lyttet til påbud

Hos norske SG Armaturen ser den danske country manager, Terry Goldenbeck, dog lidt anderledes på sagen. Han henviser til den første sag mod virksomheden, hvor SG Armaturen fik et foreløbigt påbud mod salg og markedsføring af sine kontakter.

- Det vi gjorde, da vi fik det forbud, var at lytte til de input, der var, og så har vi ændret på nogle ting, blandt andet i overfladen og i siden af kontakten. Så vi er meget skråsikre, siger Terry Goldenbeck.

Han mener derfor, at Schneider denne gang kun er ude på at skræmme SG Armaturen og eventuelle installatører, der vil bruge +S-serien.

Han hæfter sig desuden ved, at der er en gældende dansk standard for en række bestemte krav til stikkontakter her i landet. Dermed er der grundlæggende en vis ramme for, hvordan en stikkontakt kan udformes.

Det drejer sig blandt andet om placeringen og størrelsen af "øjnene" og dybden i stikkene.

Det foreløbige påbud i den første retssag blev afsagt af Vestre Landsret i maj i år, og ankesagen i Sø- og Handelsretten er fortsat ikke berammet.

Ligeledes der der endnu ikke fastsat en dato for, hvornår den anden retssag vedrørende +S-serien vil gå sin gang.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.267