23948sdkhjf

Mikrochips i Europa støttes af ny designplatform

Fælleseuropæisk chipdesign-platform skal styrke EU's konkurrenceevne på markedet

Halvlederindustrien er en hjørnesten i den moderne industri, og derfor skal EU's position styrkes på området.

Således skal forskningscentret Imec nu stå i spidsen for et konsortium bestående af 12 europæiske partnere med henblik på at etablere en fælles-europæisk platform til chipdesign, oplyser Imec i en pressemeddelelse.

Det sker i regi af European Chips Act, som for godt to år siden blev vedtaget i EU-parlamentet.

Formålet med Chips Act er en generel styrkelse af Europas konkurrenceevne på mikrochipmarkedet, der for hovedparten er domineret af Kina og USA. Herunder vil EU Chips Design Platform arbejde på at "udvikle nøgleteknologier inden for halvleder-innovation".

Desuden er det hensigten, at de såkaldte fabless chip-virksomheder, altså virksomheder uden in-house-produktion, skal være et fokuspunkt:

"EU Chips Design Platform vil give fabless-virksomheder adgang til ressourcer hurtigt og effektivt gennem et cloud-baseret virtuelt miljø, for at tilbyde chipdesign-viden, træning og kapital", lyder det.

Efter planen vil man begynde at optage små og mellemstore virksomheder i begyndelsen af næste år.

Projekteleder hos Imec, Romano Hoofman, fremhæver desuden, at chipdesign-platformen skal give adgang til "designekspertise" i form af blandt andet værktøjer inden for EDA, electronic design automation.

Koordinationsgruppen består foruden Imec af franske Altertive Energies og Atomtic Energy Commission, Fraunhofer-Gesellschaft og Leibniz Institute for High Performance Microelectronics fra Tyskland, Silicon Austria Labs fra Østrig, Fondazione Chips-IT fra Italien, Spanish National Research Council, International Iberian Nanotechnology Laboratory (Portugal), Eindhoven University of Technology fra Holand, finske Tampere University, CVUT (Tjekkiet) and AGH University of Krakow (Polen).

Projektet vil køre frem til udgangen af 2028. Imec oplyser ikke de specifikke beløb for støtten til designplatformen. EU's Chips Act opererer med et samlet budget på over 300 milliarder kroner.

På dansk jord er de mest prominente virksomheder inden for chipindustrien Lotus Microsystems og Sparrow Quantum.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08