23948sdkhjf

Trump forlænger toldpause mellem USA og EU efter opkald

Efter at have talt med Ursula von der Leyen har Trump indvilget i at forlænge toldpause frem til 9. juli

USA's præsident, Donald Trump, siger, at han har talt i telefon med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, der har bedt ham om at forlænge en toldpause til 9. juli, og at han har accepteret.

Det skriver han på sit sociale medie, Truth Social.

- Jeg accepterede forlængelsen. Det var mit privilegie at gøre det. Kommissionsformanden sagde, at forhandlingerne vil begynde hurtigt. Tak for din opmærksomhed på denne sag!, skriver Trump.

Ursula von der Leyen skrev sent søndag aften på X, at hun havde talt i telefon med Trump.

Her understregede hun, at EU har brug for en forlængelse i toldpausen frem til 9. juli, hvis unionen skal nå frem til en god handelsaftale med USA.

- EU og USA deler verdens mest betydningsfulde og tætte handelsforhold. Europa er klar til at fremme forhandlingerne hurtigt og resolut. For at opnå en god aftale har vi brug for tiden indtil den 9. juli, lød det fra von der Leyen.

Opkaldet fandt sted, efter at Trump fredag skrev på sit sociale medie, Truth Social, at forhandlinger med EU var gået i hårknude, og at han anbefalede en told på 50 procent på EU-varer fra 1. juni.

Efterfølgende sagde blandt andre Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), at Danmark og resten af EU er klar til at forsvare deres interesser i en eventuel handelskrig med USA.

Meldingen fra Trump natten til mandag er blot den seneste af en sand byge af forskellige udtalelser om told de seneste måneder.

Siden sin indsættelse har han præsenteret toldsatser mod næsten alle verdens lande.

Basistolden blev præsenteret i april.

Han præsenterede dog også en langt højere told på en række lande og områder - herunder 20 procent told på EU-varer.

Den meget højere told blev dog midlertidigt sat ud af kraft, så USA kunne forhandle aftaler på plads med landene og EU enkeltvis.

EU-tolden blev således dengang meldt halveret frem til 8. juli, indtil Trump fredag meldte, at planen var ændret.

Dansk Industri mener, at det er en god nyhed, at von der Leyen har fået Trump "til at besinde sig", og at det er organisationens indtryk, at der er "fremskridt" i forhandlingerne.

Det siger Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent i Dansk Industris afdeling for global handel og investeringer, i en skriftlig kommentar.

- Fra dansk og europæisk erhvervslivs side støtter vi EU-Kommissionens forsøg på at finde en forhandlet løsning. Vi er imidlertid også indstillet på at støtte modhold mod amerikanske varer, hvis USA vælger at fastholde sin straftold overfor EU, lyder det.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069