Kineserne klodser bremsen på stor chip-fusion
En kæmpe chip-fusion bliver yderligere udskudt og sætter dermed en handel til 35 mia. dollar på spil.
Det drejer sig om fusionen af den Silicon Valley-baserede chipdesigner Synopsys og testsoftwarevirksomheden Ansys, som endnu ikke har opnået godkendelse fra de kinesiske konkurrencemyndigheder.
Den omfattende handelskrig mellem USA og Kina har ikke blot drejet sig om told på det sidste, nu er eksportforbud også blevet en væsentlig brik i forhandlingerne. Fusionen af de to selskaber blev allerede godkendt i Europa og USA i henholdsvis januar og maj, men godkendelsen i Kina mangler stadig. Det kan dog blive svært for selskabet, at overholde deadlinen for egne forventninger, der gik på at lukke handlen inden for det første halvår.
Ifølge selskabets egen ansøgning inkluderer handlen en frafaldsklausul, hvilket betyder, at handlen bliver annulleret, hvis ikke den er godkendt inden 15. januar næste år. Hele processen er blevet yderligere kompliceret af det nyligt implementerede eksportforbud, som begrænser salget af mikrochips til Kina. Det betyder, at selskaber som Nvidia eller Synopsys ikke kan sælge deres bedste produkter men blot et begrænset udvalg i stedet.
De kinesiske konkurrencemyndigheder er sparsomme med information i sagen, men de har udmeldt, at processen vil blive forlænget, og dermed er den normale 180-dages grænse blevet udvidet. Ved Synopsys sidste kvartalsmøde forsikrede den administrerende direktør, Sassine Ghazi, investorerne om, at selskabet var i samarbejde med myndighederne for at finde en løsning.
.\\˙ MarketWire