23948sdkhjf

Tennisstjerne skal sælge led-lys i dansk firma

For anden gang går den serbiske tennisspiller Novak Djokovic ind i dansk erhvervsliv

Den serbiske tennisstjerne Novak Djokovic er for anden gang gået ind i dansk erhvervsliv.

Det sker med det nystartede selskab QBL.

Det fortæller selskabets administrerende direktør og medstifter, Ivan Loncarevic, til Finans.

QBL skal producere og sælge led-lys til vertikalt landbrug.

Ivan Loncarevic siger til Finans, at formålet er at energieffektivisere produktionen af planter.

Han tilføjer, at makkerparret har patent på teknologien.

Djokovic og hustruen Jelena har tidligere investeret i selskabet QuantBioRes.

I januar 2022 ejede parret 80 procent af aktierne i QuantBioRes. Investeringen vakte dengang opsigt, da selskabet arbejdede med behandling af coronavirus.

B.T. kunne beskrive investeringen fra tennisstjernen, kort efter at hans manglende vaccination mod coronavirus havde været et emne i forbindelse med Australian Open.

På daværende tidspunkt var en vaccine et krav, hvis man ville rejse ind i Australien.

Dengang blev det afkræftet, at selskabet arbejdede på en coronavaccine. Selskabet ville i stedet lave en behandling, som kunne blokere infektionsmekanismen mellem virusset og menneskers celler, lød det.

Ifølge Finans har QuantBioRes haft flere millionunderskud siden grundlæggelsen i 2020, men selskabet foretog i april en kapitalforhøjelse på mere end 10 millioner kroner.

38-årige Novak Djokovic er en af historiens mest vindende tennisspillere.

Han har blandt andet vundet 24 Grand Slam-titler i karrieren.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062