Karl Kaas og Bifrost Karl Kaas, som er administrerende direktør i Space Inventors, står sammen med Bifrost-satellitten. Den kan overvåge skibstrafik i Arktis og opsendes søndag. Inna Stelmark/Free

For første gang sendes en satellit specifikt i kredsløb med henblik på at overvåge Grønland og Arktis.

Det skete søndag aften på klokkeslættet 23.18, da satellitten Bifrost blev sendt ud i rummet på ryggen af en SpaceX-raket.

Bag Bifrost står oprindeligt virksomheden Space Inventor, som gik i gang med projektet for syv år siden.

Siden har Terma, Gatehouse SatCom, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og svenske Unibap Space Solutions tilsluttet sig.

Bifrost skal overvåge de danske arktiske farvande omkring Grønland ved hjælp af sensorer og kunstig intelligens, som kan se radarsignaler fra skibe, der sejler i området.

Det forklarer stifter af og administrerende direktør i Space Inventor Karl Kaas.

- Satellitten skal som det første aktiv i det område være med til at sikre, at der ikke sejler skibe igennem Arktis, som ikke har lov til at være der.

- Den kan overvåge alle skibe. Der er også kamera på, men når vi taler Arktis, er det nat halvdelen af tiden og skyet 90 procent af tiden. Så kameraet kan kun se ting, når man er rigtig heldig, så den primære opgave er at se på radar, forklarer han.

Satellitten vejer cirka 50 kilo og har et vingefang på fem meter. Den er en forløber for, hvad Karl Kaas håber kan blive en større operationel flåde af satellitter.

Bifrost kan nemlig kun overvåge Arktis i ti minutter ad gangen, før den flyver videre med omkring 30.000 kilometer i timen.

Vurderingen er, at der skal omkring 20 satellitter til, hvis man vil have 24 timers realtidsovervågning af området, forklarer Karl Kaas.

Det vil koste en lille milliard kroner, lyder det.

- Potentialet for Danmark er, at vi kan overholde vores pligt til at overvåge vores farvande.

- Derudover kan netværket udbygges med mere end skibsovervågning. Man kan også få et kommunikationssystem, der altid er oppe og ikke afhængigt af andre satellitter eller jordbaseret kommunikation. Man kan sikre, at forsvaret kan kommunikere uden strøm på jordkloden, siger han.

Man kan sætte en radar på satellitten, så den også kan se skibe, der ikke udsender signaler. Men prisen stiger så også med en faktor ti, forklarer Karl Kaas.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) glæder sig til at følge projektet.

- De her løsninger gør det muligt for os at holde øje med alle hjørner af rigsfællesskabet, og de vil bidrage med betydningsfuld viden til Forsvaret, lyder det i en pressemeddelelse.

Projektet har fået økonomisk støtte fra styrelser under de danske og svenske forsvarsministerier.

Lørdag har Space Inventor en masse mennesker på arbejde i Aalborg, mens der også er ansatte med hos Vandenberg Space Force Base i Californien, hvorfra opsendelsen foregår.

/ritzau/