23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Robotkonkurs giver massive tab til aktionærer og kreditorer

De fleste kreditorer i Scape Technologies må formentlig vinke farvel til deres tilgodehavender. Kurator ser interesse i at købe virksomheden.
Annonce

Pengekassen var tom, da robotfirmaet Scape Technologies, Odense, dagen før nytår indgav konkursbegæring.

Derfor har medarbejderne ikke fået løn for december.

- Virksomhed indgav egenbegæring om konkurs som følge af, at det ikke var muligt at skaffe den fornødne kapital til driften, siger kurator i virksomheden advokat Flemming Hartvig Pedersen, Focus Advokater.

Annonce

Med konkursen har aktionærerne tabt deres indskud. Hovedaktionær er det kinesiske selskab Shenzhen Scape Technologies Co. Ltd. Det kinesiske selskab ejer ifølge CVR-registret mellem 50 og 66 procent af virksomheden.

Vækstfond står forrest

De fleste af kreditorerne må formentlig også vinke farvel til deres tilgodehavender.

Forrest blandt kreditorerne står nemlig den statslige investeringsfond EIFO, tidligere Vækstfonden.

Annonce

- EIFO har pant i alle virksomhedens aktiver og har førsteret til de midler, der kommer ud af et salg. Først når de er dækket ind, kommer de øvrige kreditorer, og her står medarbejderne først, forklarer Flemming Hartvig Pedersen.

Blandt långiverne til virksomheden er den kinesiske hovedaktionær Shenzhen Scape Technologies Co. Ltd. og dertil knyttede selskaber med betydelige lån. De penge er formentlig også tabt.

Annonce

Scape Technologies, som er specialiseret i pick-and-place robotter, havde ifølge CVR-registret 15 medarbejdere i sommer og 9 medarbejdere før konkursen.

Interesse i køb

Opgaven for kurator bliver nu at få mest muligt ud af konkursboet - til gavn for kreditorerne.

- Vi skal have fundet en køber, helst til hele virksomheden, og ellers til det udstyr og de effekter, som findes i virksomheden, siger Flemming Hartvig Pedersen.

Annonce

- Jeg har konstateret en interesse i virksomheden. Jeg har ikke fået nogen købstilbud endnu. Men der er nogle, der har interesse i at samle alt det op, som virksomheden har udviklet gennem tiderne, siger han.

Scape Technologies var tidligt ude med pick-and-place løsninger og bin-picking, og har blandt andet solgt løsninger til den tyske bilindustri.

Men salget nåede aldrig de store højder, og virksomheden har i årevis kørt med store underskud, og har derfor løbende måttet rejse nye millioner til driften hos aktionærerne.

Annonce

De millioner er nu tabt.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|