23948sdkhjf

Apple indgår aftale med amerikansk leverandør af sjældne jordarter

Apple har indgået en aftale med amerikanske MP Materials, der skal sikre iPhone-producenten adgang til sjældne jordarter.

De vigtige jordarter bruges i en lang række teknologi og ikke mindst i smartphones.

Sammen vil Apple og MP Materials ifølge Bloomberg News bygge en fabrik i delstaten Texas, der skal fremstille magneter af neodym til brug i Apples produkter.

Aktien i Apple stiger 0,3 pct. efter nyheden, og MP Materials går i vejret med over 11 pct.

Adgangen til sjældne jordarter har i årets løb været begrænset, da Kina sidder tungt på markedet. Samhandlen mellem USA og Kina har siden april været sat på prøve, efter at førstnævnte indførte astronomiske toldsatser på kinesiske varer, som sidenhen blev modsvaret af Kina.

Siden har de to lande fundet hinanden, hvilket så småt har øget adgangen for de amerikanske selskaber - dog fortsat i begrænset omfang.

MP Materials har som det eneste amerikanske selskab egenproduktion af de sjældne jordarter i en mine i delstaten Californien, skriver Bloomberg News.

- Sjældne jordarter er afgørende for produktionen af avanceret teknologi, og dette partnerskab vil hjælpe med at styrke forsyningen af disse vigtige materialer i USA, siger Apples administrerende direktør, Tim Cook, i en meddelelse.

De sjældne jordarter anvendes også i produktionen af biler, vindmøller og jagerfly. Enkelte amerikanske bilproducenter har fået midlertidig licens til at importere sjældne jordarter udstedt af den kinesiske regering.

.\\˙ MarketWire

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047