23948sdkhjf

AMD leverede stærk omsætningsvækst, men indtjeningen skuffede en smule

Den amerikanske chipproducent Advanced Micro Devices, AMD, skuffede en smule med indtjeningen i andet kvartal.

Regnskabet, som blev offentliggjort efter børslukketid i USA tirsdag, viser et justeret resultat per aktie på 48 cent mod 69 cent i samme periode sidste år.

Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet et resultat på 49 cent.

Omsætningen steg ellers 32 pct. til 7,69 mia. dollar, hvilket overstiger analytikerkonsensus, der lød på 7,43 mia. dollar.

- Vi opnåede en stærk omsætningsvækst i andet kvartal, drevet af rekordhøjt salg af servere og pc-processorer, siger Dr. Lisa Su, som er administrerende direktør hos AMD.

- Vi ser en robust efterspørgsel på tværs af vores produktportefølje inden for computing og AI og er godt positioneret til at levere betydelig vækst i anden halvdel af året, drevet af fremgangen for vores AMD Instinct MI350-serie acceleratorer og fortsatte markedsandelsgevinster for EPYC- og Ryzen-processorer, tilføjer hun.

I tredje kvartal venter AMD en omsætning på 8,7 mia. dollar plus/minus 300 mio. dollar.

Aktien i AMD faldt i eftermarkedet med 6,3 pct. efter regnskabet.

.\\˙ MarketWire

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062