23948sdkhjf

Techleverandør til dyrelæger vinker farvel til Haderslev

Efter stort underskud har E-Vet pakket sammen i Haderslev – nu samles aktiviteterne med moderselskabet

Efter 33 år i Haderslev har den veterinærfokuserede virksomhed E-Vet valgt at samle sine aktiviteter med moderselskabet Jørgen Kruuse A/S i Langeskov.

Det skriver JydskeVestkysten.

Flytningen sker oven på et år med et betydeligt underskud og skal sikre en mere effektiv drift.

E-Vet, som sælger udstyr som blandt andet røntgenmaskiner til dyrlæger og tilbyder kurser, flyttede 1. august fra Ole Rømers Vej i Haderslev til Havretoften i Langeskov. Her ligger også Jørgen Kruuse A/S, som ejer E-Vet, og som igen ejes af amerikanske Covetrus.

– Det har ikke været et fravalg af Haderslev, men en vurdering af, at vi kan få en bedre forretning ved at lægge det sammen, siger administrerende direktør Danny Ankjær til JydskeVestkysten.

Flytningen følger et regnskabsår, hvor E-Vet kom ud med et underskud på 8,3 mio. kr. før skat mod et overskud på 2,2 mio. kr. året før. Bruttofortjenesten faldt til 5,4 mio. kr., blandt andet på grund af en lagernedskrivning på 2,3 mio. kr.

– Der har ikke været et lige så automatiseret system for afskrivning af varer i Haderslev. Og hvis man ikke holder øje, kan man ende med for mange usalgbare varer, forklarer Ankjær.

Ud over flytningen har der været direktørskifte og investeringer i kursusfaciliteter, som først blev bogført i 2024. Samtidig har E-Vet oplevet leveringsproblemer og øget konkurrence.

Flere af de 22 ansatte har fået tilbud om at flytte med, mens de tidligere lokaler i Haderslev nu er sat til salg for knap ni mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047