23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Politiet skød ikke droner ned: Sikkerhedsrisikoen var for stor

Det blev vurderet for risikabelt at skyde droner ned over en lufthavn med fly og mennesker og tæt bebyggelse

Det var for risikabelt og farligt at skyde droner ned over Københavns Lufthavn, og derfor gjorde politiet det ikke natten til tirsdag.

Det sagde ledende politiinspektør ved Københavns Politi Jens Jespersen på et pressemøde tirsdag morgen.

- De falder ned fra himlen, og det kan på mange måder være uhensigtsmæssigt sådan et sted, forklarede han.

Jens Jespersen pegede som forklaring på mange mennesker i fly fyldt med brændstof samt tæt bebyggelse i området.

Pressemødet blev afholdt, efter at der blev observeret flere større droner over lufthavnen i København natten til tirsdag.

Det vides ikke, hvor de kom fra, eller hvor de fløj hen bagefter. Politiet mistænker, at en "kapabel aktør" stod bag.

Jens Jespersen uddyber over for TV 2, at "kapaciteten til at tage de her droner ned etablerede vi i løbet af aftenen".

Men overvejelsen var, at risikoen simpelthen var for stor, tilføjer han.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063