23948sdkhjf

ETK EMS Group præsterer flot resultat på klar strategi

Det er på kort tid lykkedes at integrere de to tidligere Zoma-fabrikker i Frederikssund og Thailand så effektivt, at ETK EMS Group som helhed kom solidt ud af 2012/2013.
Der ligger både en god portion stædighed, streng datadisciplin og en klar strategi for, hvordan gode procedurer og logistikværktøjer i EMS-branchen benyttes optimalt, bag det pæne overskud, som ETK EMS Group netop har offentliggjort for regnskabsåret 2012/2013.

På bundlinjen står et plus på 16,4 mio. kr. efter skat, og æren for det skal både tilskrives de to selskaber i Frederikssund og Skanderborg såvel som fabrikken i Thailand.

- Skanderborg-afdelingen har gennem mange år haft en god og stabil indtjening, og i løbet af en forholdsvis kort periode i sidste regnskabsår er vi lykkedes med at flytte cirka 40 procent af omsætningen til Thailand. Samtidig har vi præsteret at få Skanderborg-afdelingen ”fyldt op” på samme omsætning igen inden for kort tid, og det er noget, vi især er stolte af, siger Torben Drejer, COO og partner i ETK EMS Group, til Electronic Supply

Flest ansatte i Thailand
ETK EMS valgte i november 2011 at opkøbe Zoma, hvilket tilførte virksomheden produktionsfaciliteter i både Frederikssund og Thailand. Samtidig udvidede man faciliteterne i Skanderborg, og satsningen har vist sig at bære frugt.

ETK EMS Group beskæftiger i dag over 250 ansatte på de tre fabrikker, men det er hverken i Frederikssund eller Skanderborg, man kan prale af at have den største arbejdsstyrke.

- ETK EMS Asia i Thailand har oplevet kraftigt vækst og har siden starten af 2012 øget aktivitetsniveauet og bemandingen så meget, at det nu er ETK EMS’ største, hvad angår medarbejdere, forklarer Torben Drejer.

Fortsat vækst kræver kapital
I det hele taget er det alle andre steder end på den gamle bastion i Skanderborg, at ETK EMS Group forventer den største vækst, når det tages forbehold for størrelse.

- Vækst og omsætningsfremgang vil i det kommende regnskabsår især ske i Thailand, men også i afdelingen i Frederikssund, som lige nu oplever den største procentuelle vækst. Mulighederne og markedet på Sjælland har virkelig taget godt imod de forandringer, som ETK EMS Frederikssund har gennemgået, og lige nu drøfter vi i ledelsen, hvordan vi kan understøtte aktivitetsniveauet i Frederikssund yderligere, siger Torben Drejer.

Den positive indtjening skal bruges til at investere i såvel kunder som kapacitet. Og det er vigtigt, fordi kravene til fortsat vækst er hårde.

- Et resultat, som ETK EMS har kunnet præstere i 2012/2013, er ligeledes med til at sikre kapital til den fortsatte vækst. Det, at implementere nye kunder i EMS-branchen, belaster cash flow betragteligt, og hvis ikke man har de kræfter, der skal til for at kunne investere i nye kunder, så vil fortsat vækst ikke være en mulighed, konstaterer Torben Drejer.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094