EMO-messen i Hannover løber af stablen i denne uge. Man kan finde alle slags teknologier på messen, lige fra racerbiler og elbilmotorer til robotter og maskiner i sværvægtsklassen.
Micron viser den her ny bearbejdningsmaskine med 24 stationer til små emner. Det betyder, at maskinen i hurtig rækkefølge kan bearbejde 24 emner.
Foto: Eskil Mann Sørensen
Fra småt til stort. Her er Romi's kæmpestore BW-bearbejdningsmaskiner.
Foto: Eskil Mann Sørensen
Maskinproducenten Haas, som også har sit eget racerteam udstiller selvfølgelig en af sine racerbiler.
Foto: Eskil Mann Sørensen
Zoller er på banen med denne automatiske celle, som skruer de små platter af, checker deres kvalitet og udskifter dem - altsammen helt automatisk.
Foto: Eskil Mann Sørensen
Automationsløsninger er i fokus på EMO-messen. Her er det Mazaks Palletech multi-palle-pool, som håndterer 16 paller. Den er velegnet, når der skal køres ubemandet produktion om natten eller over weekenden.
Foto: Eskil Mann Sørensen
Schunk har lavet en serie af adaptere til robotter. De er velegnede til emner, som har en vis variation. Adapterne har indbyggede fjedre, så de kan tilpasse sig det enkelte produkt.
Foto: Eskil Mann Sørensen
Blikfang. Fanuc har opstillet seks robotarme, som bevæger sig yndefuldt i takt.
Foto: Eskil Mann Sørensen