- Vi bruger flere penge på kaffemaskiner end på AI

Hvordan sikrer Danmark og Europa, at vi ikke sakker bagud i fremtidens teknologiske magtspil?

Det spørgsmål var på dagsordenen på årets EOT-messe, til en paneldebat med Bo Lybæk, CEO hos GPV, Rasmus Bisgaard, regional business lead hos Nvidia, og digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen.

Sidstnævnte måtte dog melde afbud, og det ærgrede i den grad de to andre debattører, for de havde vigtige budskaber med til ministeren: Danmark og Europa risikerer at sakke håbløst bagud i den globale teknologikonkurrence, hvis der ikke investeres massivt – både i produktionskapacitet, talenter og rammevilkår.

AI-investeringer halter

Rasmus Bisgaard, regional business lead i Nvidia, leverede dagens mest markante pointe. Han kritiserede både erhvervsliv og politikere for at undervurdere kunstig intelligens’ betydning for fremtidens økonomi:

- Jeg tror stadig, at 95 procent af de danske virksomheder bruger flere penge på kaffemaskiner, end de bruger på AI-maskiner, sagde han.

Rasmus Bisgaard understregede, at AI ikke er en gimmick, men en central konkurrenceparameter, som kan accelerere innovation og skabe ny vækst. Han understregede, at der er virksomheder, der skiller sig ud med store investeringer – Milestone Systems og Novo Nordisk for eksempel.

- Men langt de fleste af de virksomheder, jeg møder i min dagligdag, bruger stadig flere penge på kaffemaskiner, end de bruger på AI-maskiner, og jeg tror, at AI får en større indvirkning på deres fremtidige situation, lød det.

Globaliseringen er slut – velkommen til en regionaliseret verden

Bo Lybæk, CEO i elektronikproducenten GPV, satte debatten i en bredere geopolitisk ramme.

- Der sker rigtig meget i verden. Siden corona er det strømmet ind med ting, vi ikke forestillede os, vi skulle beskæftige os med, sagde han, og nævnte tariffer, geopolitiske spændinger mellem USA og Kina samt en mulig recession.

– Det her helt globale marked, jeg er vokset op med, der bare er blevet større og større, er i dag blevet til globaliserede regioner, sagde han.

Bo Lybæk pegede også på de enorme forskelle i investeringer imellem disse regioner – især når det gælder produktionen af microchips:

- Amerikanerne investerer gennem US Chips Act cirka 600 mia. dollars i ny kapacitet. Der er også et European Chips Act, og lige nu ser det ud til, at vi i Europa investerer cirka 35 mia. dollars, pointerede han.

Også Rasmus Bisgaard understregede, at ambitionerne i Europa er alt for små:

- Vi har simpelthen ikke ret meget capability, når det gælder produktion af microchips. Og så er jeg fortaler for, at det ikke kun drejer sig om microchips, men det drejer sig om en meget bredere værdikæde inden for elektronikproduktion, sagde han.

Regulering og mangel på talent

Et andet centralt problem blev fremhævet af Bo Lybæk:

- Den regulering, vi har i Europa, er jeg sikker på er kommet ud fra et godt formål. Vi har måske glemt, at vi konkurrerer med nogen udenfor Europa, og vi har gjort det væsentligt dyrere for os selv at konkurrere med resten af verden, og det er et stort problem, lød det fra GPV-direktøren.

Dertil kommer manglen på arbejdskraft.

- Set fra et dansk og europæisk perspektiv skal vi sørge for at få uddannet nogle mennesker til vores industri. Der er for mange, der, som jeg, er blevet for gråhårede, og der er brug for yngre mennesker, sagde Bo Lybæk.

Rasmus Bisgaard var enig, og pegede i den forbindelse mod politikerne:

- Der er mange, der gerne vil arbejde med IT og AI, men der er ikke pladser nok. For tredje år i streg bliver der færre IT-pladser. Så jeg tror ikke, det er de unge mennesker, der er problemet, jeg tror det er nogen af dem, der ikke er her i dag, sagde han med slet henvisning til den udeblevne digitaliseringsminister.

- De vil simpelthen hellere have varme hænder, erhvervsuddannelser og alt muligt andet, understregede Rasmus Bisgaard.

Han pointerede også, at Danmark har svært ved at fastholde succesfulde vækstvirksomheder:

- De sidste 12 år har vi lavet 12 virksomheder med en værdi over 1 milliard. Ni af dem er flyttet ud fra Danmark: otte til USA og én til London. Så selv når vi lykkes med at få talentet til at spire, så er vi ikke gode nok til at holde på det, sagde Rasmus Bisgaard.

Fyrtårne og nicher som vejen frem

Begge erhvervsledere pegede på, at Europa ikke kan konkurrere på hele værdikæden – men må satse på udvalgte områder.

- Vi er simpelthen nødt til at sige, at vi skal have nogle fyrtårne, konstaterede Bo Lybæk.

Ramus Bisgaard supplerede:

- Hvis jeg skal tage ja-hatten på, er vi rigtig gode til at være verdensmestre i nicher i Danmark og Europa - vi er gode til at lave pumper og insulin. Så vi skal finde en niche. Vi skal ikke have A til Z. Vi skal måske have G og H så kineserne og amerikanerne er afhængige af os på G og H, sagde han, og nævnte ASML i Holland, der producerer maskiner til chipindustrien som et godt eksempel.

Et klart budskab til ministeren

Selvom digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen i sin videohilsen lovede investeringer og afbureaukratisering, savnede både Bo Lybæk og Rasmus Bisgaard, at hun var til stede og lyttede.

- Jeg synes, det er super ærgerligt, at vores digitaliseringsminister ikke er her, for det er vigtigt at prøve at sende nogle signaler til hende, som hun kunne tage med til EU, for jeg tror ikke på, at vi i Danmark alene kan gøre den store forskel, sagde Rasmus Bisgaard.

Konklusionen fra panelet var klar: Danmark og Europa har brug for et langt højere ambitionsniveau, hvis vi skal være med i fremtidens teknologiske magtspil. Og tiden er knap.