23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

B&O beskylder tidligere forhandler for at kopiere design

B&O vil have Canvas Hifi til at stoppe salget af en ny soundbar, men den danske virksomhed afviser at have kopieret designet

Bang & Olufsen har indledt en strid med den danske virksomhed Canvas Hifi, som selskabet beskylder for designtyveri.
Men Canvas Hifi afviser beskyldningerne og kalder Bang & Olufsens krav uberettigede.

Det skriver Børsen på baggrund af en skrivelse

B&O har gennem advokatfirmaet Bech-Bruun sendt en skrivelse til Canvas, hvor elektronikproducenten kræver, at virksomheden stopper salget af sit produkt Canvas x Samsung The HiFi Frame.

B&O mener ifølge Børsen, at Canvas’ soundbar ligger for tæt op ad designet på B&O’s eget tv Beovision Contour, og truer med retssag, hvis produktet ikke trækkes tilbage. B&O kræver desuden dokumentation for destruktion af restlager, oplysninger om solgte enheder samt økonomisk kompensation.

Canvas Hifi, som drives af den tidligere B&O-forhandler Laust Nielsen, afviser beskyldningerne. Ifølge Børsen mener selskabet, at kravene er uberettigede, og at samarbejdet med Samsung bygger på et selvstændigt design.

Sagen føjer sig til en række nyere konflikter i elektronikbranchen, hvor design og ophavsret har været til debat. Blandt andet har Soundboks tidligere været i strid med den japanske producent Sharp om en transportabel højttaler, mens B&O ogsp kæmper i retten i USA, hvor en tidligere forhandler har sagsøgt selskabet for uberettiget opsigelse.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|instance-web02