23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Fra plus 189 til minus 97: Opkøb har sin pris

Opkøbet af SDC giver Netcompany en solid vækst i omsætningen, men integrationen koster dyrt på bundlinjen

For første gang tæller Netcompany selskabet SDC – nu kendt som Netcompany Banking Services fuldt med i regnskabet, og det kan mærkes på tallene. 

Sammenlægningen mellem de to selskaber kommer dog med en høj pris. Engangsomkostninger på omkring 310 millioner kroner har vendt sidste års overskud på 189 millioner kroner til et underskud på 97 millioner i år.

Det oplyser Netcompany i en børsmeddelelse.

- Integrationen skrider hurtigere frem end ventet, og jeg er begejstret over de muligheder, Netcompany Banking Services giver os i den finansielle sektor, siger adm. direktør André Rogaczewski.

Det tidligere SDC leverede it- og dataydelser til danske sparekasser og banker som også ejede selskabet, inden Netcompany overtog det for én milliard kroner. Samtidig har Netcompany nedjusteret sin vækstprognose for 2025 til 6-8 procent.

Ifølge selskabet ventes integrationen på sigt at reducere de årlige omkostninger med 300 til 350 millioner kroner.

Ser vi derimod på omsætningen, når den op på knap 2,2 mia. kr., hvilket svarer til en markant vækst på 34 procent i forhold til sidste år, mens den organiske vækst, hvor man ikke medregner opkøb og valutaeffekter, holder et solidt niveau på 8,2 procent.

Netcompany, der bl.a. arbejder med med digitale selvbetjeningsplatforme, kerne-it-systemer og infrastruktur, beskæftiger omkring 8300 medarbejdere.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.032|instance-web04