23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Kvotesystem kan blive løsningen på Trumps toldcirkus

Danske og europæiske elektronikvirksomheder er lige nu taget til fange i et politisk ingenmandsland om toldsatser, men der er flere mulige løsninger på bordet

Siden Donald Trump tilbage i januar endnu engang tiltrådte som amerikansk præsident, har der været politisk ballade om de toldsatser, han skiftevis har hævet og sænket over for lande over det meste af verden.

I skrivende stund er der f.eks. told på 50 procent på stål- og aluminiumskomponenter til stribevis af elektronikprodukter. En toldsats, der i juni måned blev fordoblet fra 25 procent, og den hævede told gør europæiske produkter dyrere at importere og afsætte i USA.

Netop nu forhandler EU dog med amerikanerne om at få ændret toldsatsen fra de nuværende 50 procent til en fast sats på 15 procent, tilsvarende den aftale, man tidligere har indgået om at sænke tolden på biler og bildele fra 27,5 til 15 procent.

Men det langt fra sikkert, at det hele ender med en enkel løsning, og derfor arbejdes der i EU også med forskellige alternativer.

– En af de modeller, der bliver drøftet lige nu, er et toldkvotesystem, hvor en vis mængde varer kan eksporteres til USA med lav eller ingen told, siger Anne Ginderskov, direktør i Applia Danmark, den danske gren af den europæiske brancheorganisation for producenter og importører af køkkenelektronik og hårde hvidevare.

Brancheorganisationen arbejder tæt sammen med bl.a. europæiske beslutningstagere og deler viden og information, der kan komme branchen som helhed til gode.

Et kvotesystem vil ikke nødvendigvis gælde for den enkelte virksomhed, men for hele EU’s eksport af en given varetype. Alligevel vil det give elektronikbranchen større forudsigelighed, fordi man på forhånd kender rammerne for, hvornår tolden ændres, og dermed får bedre mulighed for at planlægge.

Fordoblingen af tolden kom efter, at eksporten af eksempelvis køkkenelektronik, madlavningsapparater og vaskemaskiner i årene 2018 til 2023 steg med 23 procent.

– Trump-administrationen har et klart ønske om at flytte produktionsarbejdspladser til landet, og konsekvensen er, at danske og europæiske producenter træder på bremsen over for USA. Nogle udskyder eksportplaner, andre søger mod mere stabile markeder, siger Anne Ginderskov.

Hos herningensiske Witt, der udvikler og sælger bl.a. køkkenelektronik og træningsmaskiner, har man taget konsekvensen af det verserende toldkaos og lagt planen om et større amerikansk fremstød i eget navn på hylden.

I stedet har man valgt at kigge andre veje for at komme ind på markedet på den anden side af Atlanten.

– Vi har i stedet valgt at se os om efter en amerikansk partner, der har den lokale ekspertise i at importere produkter som vores, siger Kasper Witt, direktør for forretningsudvikling og investeringer.

Selv hvis der i fremtiden skulle komme ro på tolden i form af en fast sats på 15 procent, vil det dog næppe få Witt til at ændre sine planer endnu en gang.

– Hvis vi har en god lokal partner, vil vi ikke ændre vores beslutning, nej.

Hos Applia mener Anne Ginderskov, partnerskaber kan være en udmærket ide for den enkelte virksomhed, men slår samtidig fast, at det ikke løser problemet med toldspørgsmålet.

- Det er stadig import fra Europa, og dermed kommer der told på produkterne, men det kan give mere tryghed at gøre det på den måde, siger hun.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|