23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Japansk spilgigant opjusterer efter stærk efterspørgsel

Nintendo hæver forventningerne til Switch 2-salget markant
Annonce

Verden over er der godt gang i salget af den nye spilkonsol Switch 2 og af spillene Mario Kart World og Donkey Kong Bonanza.

Nintendo forventer nu at sælge hele 19 millioner enheder af spilkonsolen i år. Det er en opjustering fra de tidligere 15 millioner.

Annonce

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ritzau.

- Switch 2’s succes på lang sigt vil afhænge af Nintendos evne til at fastholde engagementet med nye spiludgivelser og også at nå igennem til nye markeder, siger Darang Candra, analytiker hos Niko Partners.

Nintendo havde i det seneste regnskabsår en samlet omsætning på omkring 1.160 milliarder yen, svarende til cirka 54 milliarder kroner.

Annonce

Den nye konsol, der blev lanceret i juni, har fået en varm modtagelse globalt. De stærke salgstal skyldes især nye spiludgivelser med nogle af Nintendos mest ikoniske figurer, hvilket har løftet både omsætningen og optimismen i selskabet.

- Takket være de nye udgivelser og forbedrede hardwarefunktioner ser vi et stærkt momentum i salget af Switch 2, skriver Nintendo i pressemeddelelsen.

Annonce

Switch 2 byder på en række tekniske forbedringer såsom blandt andet nye controllere, højere grafisk opløsning og mulighed for at kommunikere med medspillere direkte under spillet. Samtidig har konsollen fået større intern hukommelse.

Selv om salget indtil videre overgår forventningerne, er der dog stadig et stykke vej til at nå op på niveau med den originale Switch, som siden lanceringen i 2017 er solgt i over 150 millioner eksemplarer på verdensplan.

Annonce

Nintendo har hovedsæde i Kyoto i Japan, og beskæftiger samlet omkring 8.200 medarbejdere på verdensplan.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|instance-web03