23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Nordfalster får AI-løft for milliarder

Tyske Garbe Data Centers planlægger at investere 20 milliarder kroner i et nyt AI-datacenter på Nordfalster.

Et af Danmarks største erhvervsprojekter er på vej til Nordfalster. 

Guldborgsund Kommune har nemlig indgået sin største jordhandel nogensinde, et salg på 35 hektar erhvervsjord til Garbe Data Centers, der planlægger at investere hele 20 milliarder kroner i et nyt, moderne AI-datacenter. 

Det gigantiske projekt kan forvandle området til et centralt knudepunkt for grøn, digital infrastruktur i Nordeuropa.

Det skriver TV2 Øst.

- Projektet vil skabe hundredvis af jobs både direkte og i de mange følgeerhverv, og vil samtidig styrke vores infrastruktur og erhvervsklima markant, siger viceborgmester John Brædder fra Guldborgsundlisten.

Byggeprojektet forventes at løbe over 10-15 år, og kan skabe op mod 400 permanente arbejdspladser, samt omkring 800 arbejdspladser under de forskellige byggefaser. Kommunen fremhæver, at datacenteret skal opføres med fokus på grøn energi og cirkulær ressourceanvendelse.

Garbe Data Centers er datacenter-divisionen i den tyske Garbe Group, et ejendoms- og udviklingsselskab med rødder tilbage til 1965 i Hamburg. 

Med over 15 milliarder euro under forvaltning og solid erfaring inden for ejendoms- og infrastrukturprojekter udvikler tyskerne moderne datacentre på tværs af Europa, blandt andet i Tyskland, Storbritannien og flere andre markeder i Central- og Vesteuropa.

Det kommende anlæg skal ifølge planen have en kapacitet på 350 MW og dermed blive Danmarks største, og blandt de største i Europa, med mulighed for seks til ni datacenterenheder, der kan rumme både store og mindre kunder.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.015|