Ruslands første AI-robot fik en noget uheldig debut, da blev præsenteret på en scene i Moskva, og kort efter væltede for rullende kameraer.
Ifølge videooptagelser fra begivenheden trådte robotten, kaldet Aldol, ud på scenen til tonerne af "Gonna Fly Now" fra filmen Rocky, men snublede få sekunder senere.
- Den russiske robot kunne knap nok gå og vinke med hånden. Det fik Rusland til at fremstå langt bagud, ikke kun på robotområdet, men også inden for generativ AI, udtaler Lance Ulanoff, Tech Radar, til FOX Business.
Efter faldet skyndte to assistenter sig på scenen for at hjælpe robotten på benene, før et sort forhæng hurtigt blev trukket for. Videoen gik efterfølgende viralt på sociale medier, hvor mange kommenterede på hændelsens komiske forløb.
- Videoen blev formentlig viral, ikke kun på grund af faldet, men også fordi holdet forsøgte at dække hændelsen til med et forhæng. Det hele fremstod akavet og komisk, udtaler Lance Ulanoff.
Ifølge arrangørerne var præsentationen en del af Ruslands forsøg på at demonstrere landets fremskridt inden for AI og robotteknologi.
AIdol CEO Vladimir Vitukhin, som står bag robotten, forklarede, at uheldet skyldtes problemer med lys og kalibrering.
- Dette er netop den form for realtidslæring, hvor en succesfuld fejl bliver til viden, og en mislykket bliver til erfaring. Jeg håber, at denne fejl bliver til erfaring, udtaler Vladimir Vitukhin.
Med Aldol ønsker Rusland at markere sig på det globale marked for humanoide maskiner, men hændelsen understreger, hvor udfordrende robotudvikling stadig er – selv for verdens teknologisk førende nationer.