23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

It-gigant ramt af hackerangreb: 1,8 terabyte data stjålet

Logitech er blevet ramt af et sikkerhedsbrud, der har ført til tab af data

Et af verdens mest kendte navne inden for computertilbehør, Logitech, er blevet udsat for et massivt hackerangreb.

Ifølge selskabets egen indberetning til de amerikanske myndigheder d. 14. november har ukendte gerningsmænd stjålet omkring 1,8 terabyte data fra virksomhedens interne it-systemer. 

Det skriver Toms Hardware.

- Logitech har for nylig oplevet en cybersikkerhedshændelse, der har medført eksfiltrering af data. Hændelsen har ikke påvirket Logitechs produkter, forretningsdrift eller produktion. Da hændelsen blev opdaget, iværksatte Logitech straks en undersøgelse og reagerede med hjælp fra førende eksterne cybersikkerhedsfirmaer, skriver it-giganten i en meddelelse. 

It-koncernen vurderer, at en uautoriseret tredjepart udnyttede en zero-day-sårbarhed i en tredjeparts softwareplatform og kopierede visse data fra det interne IT-system.

Angrebet blev ifølge Logitech muliggjort gennem en såkaldt zero-day-sårbarhed, en fejl i et tredjepartssoftware, som hackere kunne udnytte, før udviklerne overhovedet kendte til den. 

Gennem denne vej fik de uautoriserede adgang til virksomhedens interne netværk og kopierede data, der ifølge Logitech blandt andet "sandsynligvis omfattede begrænsede oplysninger om medarbejdere og forbrugere samt data relateret til kunder og leverandører."

Ifølge branchemediet BleepingComputer er det den berygtede hackergruppe Clop, der står bag angrebet. Gruppen har tidligere stået bag en række omfattende afpresningsangreb mod virksomheder, universiteter og mediehuse verden over.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.068|