Verdens mest værdifulde selskab, Nvidia. har leveret endnu et rekordkvartal.
I tredje kvartal af regnskabsåret 2026 nåede selskabet en omsætning på hele 400 milliarder kroner, en stigning på 22 procent sammenlignet med forrige kvartal og 62 procent højere end samme periode sidste år.
Resultatet blev båret af den eksplosive vækst i selskabets datacenterforretning, som stod for omkring 360 milliarder kroner af omsætningen.
Samtidig holdt selskabet sine stærke marginer med en bruttomargin på 73,4 procent og et resultat pr. aktie på 9,10 kroner.
Det oplyser Nvidia i en pressemeddelelse.
- Blackwell-salget er gået gennem taget, og cloud-GPU’er er udsolgt. Beregningskraften vokser hurtigt og accelererer både inden for træning og inferens – begge områder vokser eksponentielt, siger Jensen Huang, stifter og CEO i Nvidia.
Nvidia peger på, at efterspørgslen efter AI-beregning vokser hurtigere end nogensinde, både inden for træning og inferens, hvor AI anvender det, den har lært, til at træffe beslutninger og lave forudsigelser. Samtidig spreder teknologien sig hurtigt på tværs af brancher, virksomheder og lande. I løbet af årets første ni måneder har Nvidia desuden tilbageført 260 milliarder kroner til sine aktionærer gennem aktietilbagekøb og udbytter.
- Blackwell-salget er gået gennem taget, og cloud-GPU’er er udsolgt. Beregningskraften vokser hurtigt og accelererer både inden for træning og inferens, begge områder vokser eksponentielt., siger Jensen Huang, stifter og CEO i Nvidia.
Nvidia forventer, at væksten fortsætter i fjerde kvartal, hvor selskabet guider en omsætning på omkring 455 milliarder kroner. Datacenterområdet ventes igen at være hoveddriveren med stigende salg af Blackwell GPU’er, nye partnerskaber med blandt andre OpenAI, Microsoft og Google, samt store investeringer i AI-infrastruktur i både USA, Storbritannien, Tyskland og Sydkorea.
Samtidig holder gamingforretningen sig stabil med 30 milliarder kroner i omsætning, mens Nvidia fortsætter med at udvide inden for professionelle visualiseringsløsninger, automotive og robotteknologi.
Nvidia forventer at udbetale næste kvartalsudbytte på 0,07 kroner pr. aktie den 26. december 2025.