23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Så meget tjener verdens mest lukrative spilfirma

Spilgiganten Valve, der står bag Steam og Steam Deck tjener ifølge estimater næsten 50 millioner dollar pr. ansat

Den amerikanske spiludvikler og ejer af spilplatformen Steam, Valve Corporation, er ifølge nye beregninger blandt verdens mest indtjenende virksomheder målt pr. medarbejder. 

Analysefirmaet Alinea Analytics vurderer, at Steam alene har genereret omkring 113 mia. kr. i omsætning, mens Valve samlet set ventes at nå omkring 119 mia. kr. i 2025.

Det skriver Toms Hardware.

- Vores indtjening pr. medarbejder er højere end hos Google, Amazon eller Microsoft, og vi mener stærkt, at det rigtige at gøre i den situation er at give så mange penge som muligt tilbage til hver enkelt medarbejder, skriver Valve i sin Handbook for New Employees.

Valve udvikler nogle af verdens mest kendte pc-spil som Half-Life, Counter-Strike og Dota 2, og driver derudover spilplatformen Steam til køb og distribution af pc-spil globalt og producerer hardware som Steam Deck.

Ifølge estimater fra blandt andre The Verge og analysefirmaet Alinea Analytics har Valve i en årrække haft omkring 350 ansatte og det betyder, at virksomheden omsætter for tæt på 350 millioner kroner pr. medarbejder. The Verge har tidligere rapporteret, at Valve brugte omkring 3,1 mia kr. på lønninger, svarende til en løn på godt 9 mio. kr. pr. ansat.

Til sammenligning viser data fra Visual Capitalist, at den amerikanske sundhedsgigant McKesson genererer omkring 57 mio kr. pr. medarbejder, mens tallene for Apple og Meta ligger på henholdsvis 16 og 13 mio. kr.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.016|