23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Taiwansk minister: USA vil ikke "straffe" toldsatser på chipsektoren

Den taiwanske minister, Wu Cheng-wen, der fører tilsyn med Taiwans nationale videnskabs- og teknologiråd siger, at USA ikke vil "straffe" Taiwans verdensførende halvledersektor med høje toldsatser, og han tilføjer, at Taiwan vil hjælpe USA med at lære af den industrielle model, der forvandlede landet til et chipproduktionskraftværk.

Det skriver Financial Times.

USA's præsident, Donald Trump, har indført en told på 20 pct. på Taiwans eksport, men chipsektoren har indtil videre været undtaget fra afgifterne. Kommentarerne fra Wu Cheng-wen kommer, mens Taiwan forsøger at færdiggøre en toldaftale med USA og afventer en amerikansk national sikkerhedsundersøgelse, der kan resultere i afgifter på landets vigtige halvledersektor.

Trump-administrationen har i forhandlinger prøvet at presse Taiwan til at flytte mere produktion til USA. I september foreslog den amerikanske handelsminister Howard Lutnick, at landene kunne dele produktionen fifty-fifty, men det foreslag har Taiwan afvist. Taiwan har dog tilbudt at dele sine erfaringer med opbygningen af chipproduktionen.

- Selvfølgelig er der opskrifter på, hvordan man producerer chips, men det handler også om forvaltningen af videnskabsparken, tiltrækning af virksomheder og integration af akademisk forskning med industrien, siger Wu Cheng-wen, til Financial Times.

Taiwans videnskabsparker forsyner teknologiproducenter med billig jord og brugsklar infrastruktur, som bidrager til effektivitet og innovation. I USA skal nye producenter selv udvikle jord, hvilket ofte forsinker produktionen.

Taiwans støtte til opførelsen af lignende parker i USA er en del af den toldaftale, som de to lande forventedes at offentliggøre snart.

.\\˙ MarketWire

BREAKING
{{ article.headline }}
0.016|