23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Ny bankaftale trækker robotfirmaet tilbage fra afgrunden

Ny afdragsaftale, centralisering af finansiering og kommende kapitaltiltag skal stabilisere Shape Robotics økonomi

Edtech-selskabet Shape Robotics står i øjeblikket midt i en alvorlig økonomisk udfordring, efter at EIFO har trukket sine garantier og dermed udløst pres fra bankerne.

En ny aftale med Danske Bank og EIFO giver dog virksomheden et pusterum. Aftalen fastlægger en plan for tilbagebetaling af den udestående gæld og betyder samtidig, at en tidligere konkursbegæring fra en kreditor nu er trukket tilbage. Aftalen er dog kun gældende, hvis Shape Robotics betaler første afdrag til tiden.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet.

Virksomheden, der udvikler og sælger især robotter og digitale læringsplatforme til skoler og uddannelsesinstitutioner, har hovedsæde i København og har omkring 100 ansatte. De har derudover datterselskaber Sanako Oy i Finland, og kontorer i Polen og Rumænien.

Ifølge Shape Robotics skyldes EIFO’s tilbagetrækning, at virksomheden blev optaget på Nasdaq Copenhagen Main Market. Det ændrer nemlig de regler, som EIFO arbejder under, og betyder, at fonden ikke længere kan stille garantier. Shape Robotics mener omvendt, at beslutningen ikke stemmer overens med EU’s regler, og peger på, at tilsvarende institutioner i andre EU-lande fortsat kan støtte børsnoterede vækstvirksomheder.

Den nye afdragsplan kræver en betaling på 3,725 mio. kr. med det samme, derefter 2,5 mio. kr. den 6. januar 2026 og yderligere 2,5 mio. kr. på den sidste bankdag i hver måned fra 30. januar 2026, indtil hele gælden inklusive renter og omkostninger er tilbagebetalt. Før det sidste afdrag får selskabet en detaljeopgørelse over restbeløbet. Planen forudsætter, at alle betalinger falder til tiden.

For at skabe bedre overblik over koncernens økonomi har Shape Robotics samlet sin finansiering i datterselskabet Sanako i Finland. Her har man sikret en kreditfacilitet på 4 mio. euro, som skal bruges til at gennemføre ordreleverancer og styrke arbejdskapitalen – blandt andet i forbindelse med et stort uddannelsesprojekt i Polen. Samtidig har selskabet valgt at aflyse sin frivillige Q3-rapport for at fokusere ressourcerne på drift og finansiering.

Usikkerheden omkring aktien og de strammere kreditvilkår betyder, at Shape Robotics nu vurderer, at der bliver behov for ny kapital.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|