23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Opjusterer og lander trecifret millionordre fra forsvarsindustrien

Kitron øger vækstambitioner og sikrer forsvarsordre på over 400 mio. kr.
Annonce

Den norske elektronikproducent Kitron, der i Danmark har omkring 145 ansatte, har i dag fremlagt opdaterede finansielle mål. 

Med den stigende efterspørgsel i forsvarssektoren og en udvidet produktionskapacitet forventer Kitron nu at nærme sig en omsætning på 7,45 mia. kr. det kommende år. Det er en opjustering fra de tidligere forventninger på 4,4–5,2 mia. kr. På mellemlangt sigt sigter selskabet efter en omsætning på 11,2 mia. kr.

Annonce

Det oplyser Kitron i en pressemeddelelse.

- Europa går ind i en investeringssupercyklus inden for forsvar, og produktion og elektronik er blevet strategiske flaskehalse. Uden en sikker, høj-pålidelig produktion og forsyningskæde kan intet land levere moderne platforme i det nødvendige tempo. Kitron har de sikre faciliteter, certificeringerne, historikken og den operationelle disciplin til at imødekomme dette behov, og vores nyligt annoncerede opkøb af DeltaNordic i Sverige tilføjer en ekstra dimension, siger Peter Nilsson, CEO i Kitron.

Annonce

Kitron er en global EMS-producent, der udvikler, industrialiserer og fremstiller avanceret elektronik til højteknologiske industrier, og har hovedsæde i Arendal i Norge. Virksomheden har produktion i Norge, Sverige, Danmark, Litauen, Polen, Tyskland, USA og Kina og beskæftiger omkring 2.400 medarbejdere globalt. I Danmark har Kitron sit hovedsæde i Horsens.

Samtidig har nordmændene modtaget en ordre på 410 mio. kr. fra en kunde i forsvarssektoren, med planlagt levering i 2026. Den nye ordre bidrager yderligere til den stærke vækstprofil, som præsenteres i selskabets nye målsætninger.

Annonce

- Denne ordre er endnu et eksempel på den stærke efterspørgsel, vi har rapporteret i forsvarssektoren, og den bekræfter vores smidighed og evne til hurtigt at skalere, siger Peter Nilsson.

For 2025 fastholder Kitron sine forventninger om en omsætning på 5,2–5,5 mia. kr. og et EBIT på 440–490 mio. kr. For 2026 venter selskabet en omsætning på 6,4–7,0 mia. kr. og et EBIT på 570–690 mio. kr., hvilket inkluderer effekten af det nylige opkøb af DeltaNordic.

Annonce

Ifølge Kitron giver den udvidede kapacitet og mulighed for hurtig skalering et solidt afsæt for yderligere vækst.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.046|