Fynske Quadsat har fået ny direktør.
Valget er faldet på Niels Bjerregaard, der kommer fra en stilling som øverste chef hos Odense-virksomheden Unicontrol.
Det oplyser Quadsat, der udvikler og producerer systemer til at måle og analysere radiosignaler ved hjælp af droner, i en pressemeddelelse.
Annonce- Med ansættelsen styrker Quadsat sin ledelseskapacitet med henblik på at accelerere global udvidelse, skalere driften og nå i mål med vækstambitionerne i forsvarsindustrien, lyder det i en udtalelse fra bestyrelsen, der enstemmigt har peget på Niels Bjerregaard som nye CEO.
AnnonceNiels Bjerregaard afløser medstifter Joakim Espeland på direktør-posten.
Quadsat er stiftet i 2017 med henblik på at teste satellitantenner, og virksomheden har de senere år i tiltagende grad udvidet sin tilstedeværelse på forsvarsområdet, hvor man blandt andet har solgt produkter til slagmarken i Ukraine. Med Niels Bjerregaard i spidsen skal udviklingen og skaleringen af forretningen fortsætte, lyder meldingen.
AnnonceNiels Bjerregaard har 15 års erfaring med ledelse i den teknologiske sektor, og han kommer senest fra en stilling som direktør hos Unicontrol, der leverer ydelser til 3D-styring af entreprenørmaskiner.
- Mit fokus vil være på at skærpe vores strategiske retning, skalere vores globale vækst og accelerere kommerciel eksekvering, udtaler hovedpersonen selv.
AnnonceQuadsat havde i seneste offentlige regnskab, 2024, en bruttofortjeneste på 1,7 millioner kroner og et bundlinjetab på 17,7 millioner kroner.
Virksomheden har 45 ansatte.
Annonce