23948sdkhjf

Rekordlavt antal konkurser i 2013

Dansk erhvervsliv har vinden i ryggen ved indgangen til 2014. Således viser en analyse fra Bisnode Credit, at 2013 bød på det laveste antal konkurser i fem år.
Den negative tendens fra efteråret med stigende konkurstal blev brudt i december, hvor 364 virksomheder gik konkurs i Danmark. Dermed endte antallet i konkurser i 2013 på 5.130 styk, hvilket er det laveste i fem år og et fald på 20 procent i forhold til 2010, hvor antallet af konkurser toppede. Det viser en analyse foretaget af kreditvurderingsbureauet Bisnode Credit.

Ifølge Risk Management Specialist hos Bisnode Credit Martin Stabell giver tallene grund til optimisme her ved indgangen til 2014.

- Det er rigtig positive tal for dansk erhvervsliv. Efter et par måneder med et stigende antal konkurser er den negative tendens brudt markant i december, og vi ender samtidig med et rekordlavt antal konkurser, hvis vi ser samlet på året der gik. Vi ser dels et stort fald siden 2010, hvor finanskrisen toppede, men også i forhold til antallet af konkurser for blot et år siden. Det viser med al tydelighed, at dansk erhvervsliv er inde i en positiv udvikling, fortæller Martin Stabell.

Antallet af konkurser i december 2013 er faldet med 39 procent i forhold til 2012.

Fremgang hos flere af de store brancher
De forbedrede konkurstal har ifølge Bisnode Credit rødder i en række store brancher. Ifølge Bisnode Credits analyse er der således pæne fald i antallet af konkurser hos blandt andre detailhandlen, fremstillingsvirksomheder og byggebranchen.

- Hvis vi ser på for eksempel detailhandlen, der byder på et fald på 12 procent i antallet af konkurser i forhold til 2012, så vidner det om, at forbrugertilliden så småt er på vej tilbage. Branchen har haft det svært under krisen på grund af forbrugernes svækkede købelyst. Faldet i antallet af konkurser det seneste år tyder dog på, at forbrugertilliden er på vej tilbage, hvilket tegner godt for den samlede danske økonomi, siger Martin Stabell.

Modsat bød året 2013 på en stigning i antallet af konkurser i finanssektoren på 15 procent. På trods af et fald i antallet af konkurser for branchen i årets sidste måned, har de store stigninger, branchen oplevede i de foregående måneder, sat deres præg på det samme billede af 2013.

Langt hovedparten af alle brancher oplevede ifølge Bisnode Credit færre konkurser i december måned, og det skal blive spændende at følge de kommende statistikker.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095