Odense-virksomheden Blue Atlas Robotics har travlt. I sommer præsenterede virksomheden en ny undervandsrobot, Sentinus 2, som er udviklet i samarbejde med det danske forsvar. Robotten kan inspicere og kortlægge, om der er begroninger eller fremmedlegemer på skibe og undersøisk infrastruktur.
AnnonceNu er Blue Atlas i gang med at udvikle et endnu mere specialiseret produkt til det danske forsvar.
- Vores mål er, at vi kan tilbyde en undervandsrobot til alle danske flådefartøjer og til forsvarets dykkertjeneste, og derefter også gerne til andre NATO-landes flådefartøjer. Vi har en ambition om at medvirke til at udvikle dansk forsvarsindustri, siger Jesper Frank, adm. direktør for Blue Atlas Robotics.
Hovedaktionær i Blue Atlas Robotics er robotpioneren Esben Østergaard gennem han og hans kone Richa Misri's selskab Reinvest Robotics ApS.
Det ny produkt kaldes internt Sentinus Ultra Defence. Ud over kameraer og en række andre sensorer skal robotten også kunne flytte eller fjerne objekter på undervandsstrukturer eller på skibsskrog.
AnnonceBlue Atlas Robotics håber, at den nye undervandsrobot bliver valgt som den foretrukne af det danske forsvar.
- Forsvaret skal gennemføre en markedsundersøgelse i 2026, hvor man skal vælge undervandsrobot, siger Jesper Frank.
Igennem anden halvdel af 2025 har der ifølge Jesper Frank været stor interesse for Blue Atlas Robotics' robotter.
Fokus er skiftet
Blue Atlas Robotics startede for nogle år siden med et fokus på inspektion af kommercielle skibe og havneanlæg. Men de seneste år har virksomheden også fokuseret på militære anvendelser.
AnnonceVirksomheden gennemførte et to-årigt udviklingsprojekt med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI, frem til efteråret 2025, hvor virksomheden også have et tæt samarbejde med Marinehjemmeværnet.
Udviklingsfase
Blue Atlas Robotics har 10 medarbejdere, hvoraf de fleste er beskæftiget med udvikling.
- Vi er i en kraftig udviklingsfase, siger Jesper Frank.
- Vi er i en kraftig udviklingsfase.
Adm. direktør Jesper Frank, Blue Atlas Robotics.
Det betyder, at virksomheden investeringstung. Den har dog indtægter fra salg af robotter, fra udviklingsprojekter og fra forskellige inspektionsopgaver.
AnnonceUdviklingsfasen kræver noget kapital, og kapitalen bliver bragt til veje af Reinvest Robotics og den anden hovedaktionær PG Development, som ejes af erhvervsmanden Peter Grøftehauge, kendt fra IT-virksomheden Autorola. Han trådte ind som medejer af virksomheden i september 2024.
Blue Atlas udvikler og producerer sine robotter i Danmark, og desuden udvikler virksomheden en helt ny software til håndtering af undervandsdata.
- Vi kommer til at fokusere endnu mere på softwareløsninger. Vores kunder skal få værdi ud af data og få skabt et beslutningsgrundlag hurtigst muligt. Der kan være mange timers video efter en inspektionstur. Så gælder det om, at vi hurtigt identificerer, hvor der kan være vigtige observationer. Inden for forsvar er det vigtigt, at man kan komme til en beslutning hurtigt, siger Jesper Frank.
AnnonceSom leverandør til det danske forsvar arbejder Blue Atlas Robotics med en række certificeringer og sikkerhedssystemer.