Når Nextgen Robotics Live løber af stablen som en del af Week of Robotics, bliver det med markante navne på programmet. Et bredt felt af eksperter har allerede meldt deres ankomst, og flere er på vej. Det oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.
Blandt oplægsholderne er for eksempel den finske cybersikkerhedsekspert Mikko Hypponen, som med oplægget "The New Battlefield: Cyber, Drones and Digital Warfare" stiller skarpt på, hvordan cybertrusler, droneteknologi og digital krigsførelse præger det globale sikkerhedsbillede.
Annonce- Med Nextgen Robotics Live glæder vi os til at bringe verden til Danmark og samtidig vise dansk robotteknologi og innovation frem på den globale scene. Med gæster fra hele verden henter vi inspiration og perspektiver fra den internationale robotliga, samtidig med at vi viser, hvad vi kan her i Danmark - for der er ingen tvivl om, at dansk robotteknologi er helt i særklasse, forklarer Søren Elmer Kristensen, CEO i Odense Robotics, som står bag Nextgen Robotics Live sammen med Erhvervshus Fyn.
Programmet byder blandt andet på oplæg fra den verdenskendte robot-influencer Lukas Ziegler, der sætter fokus på de nyeste tendenser inden for robotteknologi, herunder udviklingen i fysisk AI, hvor intelligente og humanoide robotter spiller en central rolle. Det perspektiv foldes yderligere ud, når Arnaud Robert, president for Hexagon Robotics giver sit perspektiv på udviklingen inden for robotter og autonomi.
AnnonceSammen med profiler som serieinvestor Thomas Visti, robotekspert og faglig leder ved Teknologisk Institut Søren Peter Johansen samt CEO i Capra Robotics Niels Jul Jacobsen samler programmet aktører fra det danske robotøkosystem i samspil med globale teknologivirksomheder som Nvidia, Amazon Robotics og ABB.
Robotter fra alle vinkler
Foruden oplæg byder Nextgen Robotics Live på en bred palet af aktiviteter. Konferencen er struktureret i fire spor - industri, teknologi, politik og praktiske demonstrationer - som giver deltagerne mulighed for både at opleve robotteknologi helt tæt på og få indsigt i de politiske rammevilkår, der former udviklingen.
AnnonceSom en del af programmet præsenteres også projekter og løsninger fra det fynske erhvervsfyrtårn Nextgen Robotics, herunder teknologier, der bringer robotter i spil på nye og mere komplekse anvendelsesområder. Inden for produktion af store konstruktioner kan deltagerne blandt andet opleve en ti tons tung kran med monteret robotarm, der illustrerer, hvordan robotteknologi kan anvendes til automatisering i stor skala.
- Nextgen Robotics Live er en stærk platform til at vise den teknologiske udvikling - ikke mindst hvordan robotter i stigende grad vinder indpas på områder, hvor det tidligere ikke har været muligt. Vi ser frem til at vise, hvilke potentialer det åbner i arbejdet med store konstruktioner inden for for eksempel den maritime sektor og energisektoren, siger Christian Schlette, leder af SDU Center for Large Structure Production.
AnnonceNextgen Robotics Live er en del af Week of Robotics, som Odense Robotics, Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk (Dira) er gået sammen om at skabe. Her mødes branchen til et fælles initiativ, hvor Robotbrag og Nextgen Robotics Live udgør ugens centrale events.
Annonce