23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

100 millioner i første kvartal: Kerneforretning svigter

RTX' største forretningsområde haltede i første kvartal, men de andre vejede op og gav omsætningsfremgang
Annonce

Den jyske teknologivirksomhed RTX er kommet godt fra land i regnskabsårets første kvartal.

Telekommunikations-virksomheden fra Nørresundby leverer en omsætning på 108 millioner kroner og et EBITDA på -3,9. Begge dele er bedre en Q1 i 2024/2025, hvor man i sidste ende kunne slutte regnskabsåret med en omsætning på over en halv milliard og en tocifret bundlinje.

Annonce

- Vi leverer en robust underliggende vækst, hvor udsving primært skyldes valuta og timing – forhold der er uden for vores kontrol, og vi opererer fortsat i et ustabilt handelsmiljø præget af usikkerhed omkring told og markedsvolatilitet, udtaler administrerende direktør Henrik Mørck Mogensen, der fremhæver, at RTX er "godt rustet til at håndtere" usikkerhederne.

Annonce

Omsætningsfremgangen er på 7 procent, men korrigeret for valutaeffekter - RTX leverer blandt andet en del til USA - er væksten på 17 procent.

Ny vækstmotor vokser

Trods den generelle fremgang er RTX' største forretningsområde gået tilbage i kvartalet. Enterprise-området, der omfatter trådløse kommunikationsløsninger til blandt andet detailbranchen og til kontormiljøer, faldt med 22 procent i Q1, men det skyldes særligt forskudte ordrer og dårlig timing, lyder vurderingen fra Henrik Mørck Mogensen, der fortsat ser efterspørgsel i det marked.

Annonce

Han fremhæver dog, at der har været fremgang i healthcare-segmentet. Her leverer RTX løsninger der bruges til monitorering af patienter i sundhedsvæsenet.

- Healthcare bekræfter igen sin rolle som en stadig stærkere vækstmotor for os, udtaler Henrik Mørck Mogensen med henvisning til segmentet, der i kvartalet stod for 18 procent af omsætningen - i 2024/2025 var tallet 12 procent.

Annonce

I forbindelse med sin tiltrædelse i RTX fremhævede Henrik Mørck Mogensen især healthcare-området som en sektor, der var stort potentiale i. Det kan du læse om her.

RTX holder fast i forventningerne til 2025/2026-regnskabet. De lyder på en omsætning på 575-625 millioner kroner, EBITDA på 35-65 millioner kroner og EBIT på 0-30 millioner kroner.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|