23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Toldkrig og tilbageholdne forbrugere presser GN

Høreapparatselskabet GN Store Nords omsætning faldt med syv procent til 16,8 milliarder kroner i 2025
Annonce

Det kan mærkes hos høreapparatkoncernen GN Store Nord, at Donald Trump har indført told på europæiske varer, og at forbrugerne holder igen med at bruge penge.

Regnskabet for 2025, der er offentliggjort torsdag, viser en tilbagegang i omsætningen på syv procent til 16,8 milliarder kroner.

Annonce

- 2025 var et udfordrende år for GN, hvor toldsatser og makroøkonomisk usikkerhed påvirkede vores forretning verden over, konstaterer administrerende direktør Peter Karlstromer i en kommentar til regnskabet.

En stor del af tilbagegangen skyldes dog også beslutninger om at droppe en række udvalgte, ikke-profitable produkter.

Og kigger man alene på høreapparatforretningen - der omfatter mærker som Resound, Interton og Danavox - er der tale om en lille vækst i salget på fem procent.

Annonce

Samtidig har GN Store Nord for fjerde år i træk vundet markedsandele, når det gælder høreapparater.

Derimod må Enterprise-divisionen, der producerer headsets og lyd- og videoudstyr til kontorer og call-centre, se omsætningen gå otte procent tilbage.

Heller ikke Gaming-divisionen, der blandt andet omfatter Steelseries-brandet, kunne fastholde salget fra 2024.

Annonce

Regnskabet viser alt i alt et resultat for renter, skatter og afskrivninger på 1,9 milliarder kroner. Det er omkring en kvart milliard eller 11 procent lavere end året forinden.

Samtidig er det lykkedes at nedbringe selskabets gæld med 800 millioner, så den nu udgør 8,9 milliarder kroner.

GN's ledelse regner med at kunne indhente noget at den tabte omsætning i år.

Annonce

I forbindelse med regnskabet fortæller selskabet, at man forventer en organisk omsætningsvækst på mellem tre og syv procent.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

Det kan dermed give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage.

Annonce

GN's årsrapport kommer få dage efter at konkurrenten Demant udgav sin. Her måtte topchef Søren Nielsen se sig nødsaget til at iværksætte en større sparerunde.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.036|instance-web01